Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
4iç>
gammel, udenfor nogle faa præstegaarde og større gaarde. Gerh.
Schøning, der reiste her omkring 1775, omtaler som før nævnt
frugtavlen paa enkelte præstegaarde som Veø. Grutten o. s. v., og
embedsgaarde som Gjermund nes. Paa disse embedsgaarde og paa
nogle andre som Sekkenes, Vestad m. fl. har der i ældre tid været
frugthaver, uden at folk tog efter.
I slutningen af det 18de og begyndelsen af det 19de
aarhundrede plantedes paa flere steder frugttræer. Omkring midten
af det 19de aarhundrede var der æbletræer og haver paa en hel
del gaarde i de indre bygder og tildels ogsaa længer ude i fjorden.
Det var ældre træer, som saa ud til at være plantet omkring
aarhundredets begyndelse.
De bedste frugtbygder i Romsdal fogderi har været og er
Grytten, Vold, Eid, Rødven/jorden, Nesjestranden, Vestnes (især den
indre del af Tresfjorden) samt Fannestr anden. I Bolsø herred er
dyrkning af jordbær ikke ringe, og udbyttet er godt.
Af de nævnte bygder har maaske den sydlige side af Sekken,
Tresfjorden, Torvikbygden i Eid og Indfjorden de bedste
naturlige betingelser.
I disse bygder havde der sat sig ned indvandrere fra
Hardanger, Sogn og Nord fjord; de begyndte at dyrke frugt paa sine
nye bosteder.
Omkring 1860 blev der plantet en del frugttræer fra
Hardanger i enkelte bygder i Romsdalen. Men det var ikke gode
træer, og man forstod sig lidet paa at skjøtte dem. Udbyttet blev
tarveligt. Interessen for frugtavlen laa nede til henimod
aarhundredets slutning, men i de senere aar er der plantet en hel del
frugttræer, især i de indre bygder.
Ogsaa paa Nordmør er det i de indre fjordbygder, at
frugtavlen har faaet nogen betydning.
Mest frugtavl har Stangvik herred. Dog er det især en enkelt
eller nogle enkelte gaarde omkring Stangvikbugten, hvor den er
vigtig. I begyndelsen af det 19de aarhundrede anlagde Jakob
Tokle frugthaven i Ytre Stangvik, og herfra udbredte frugtavlen
sig efterhaanden i Stangvik. Foruden Stangvik var det særlig
Sundalen, Øksendalen, Tingvold og tildels ogsaa andre bygder,
som avlede nogen frugt. Her som i Romsdalen var det mest
æbler, som dyrkedes, og lidt kirsebær.
Kraft omtaler, at en af opsidderne paa gaarden Løken i
Sundals hovedsogn solgte i sommeren 1826 paa engang i Kristiansund
3 tønder kirsebær.
I senere tid er der ogsaa i Nordmør plantet en hel del
frugttræer.
Ved tællingen i 1900 var der i Romsdals amt 47 770
frugttræer, hvoraf 380 i byerne og 47 390 paa landsbygden. I 1907
29 Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
