Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
ROMSDA.LS AMT.
angives 43 755 træer, hvoraf 489 i byerne. Paa fogderierne
fordeler disse sig saaledes: Søndmør 26 050 frugttræer i 1900, i
1907 23 302, Romsdal 11406 i 1900, i 1907 12 392, og Nordmør
9 934 i 1900, i 1907 7 911.
Søndmør er her langt foran de to andre fogderier. En stor
del af disse træer er vistnok nyplantede.
1 Søndmør havde Norddalen 5 201 frugttræer i 1900, i 1907
5 242. Volden 3 399 i 1900, i 1907 2 652, Stranden 3169 i 1900,
i 1907 4012, Sunnelven 1 968 i 1900, i 1907 1 705, Stordalen
1 520 i 1900, i 1907 1 121, Ørskog 1 904 i 1900, i 1907 2 000,
Borgund med Giske 1884 i 1900, i 1907 1 495.
Efter herredernes folketal er Norddalen. Stordalen, Stranden
og Sunnelven de øvrige langt overlegne.
I Romsdal fogderi havde Bolsø 2 660 frugttræer i 1900, i
1907 2 892; dernæst kommer Veø med 1837 træer i 1900, i 1907
1 728, Grytten og Hen med 1 637 i 1900, i 1907 1428,
Eresfjord og Vistdalen med 1 635 i 1900, i 1907 886, og Vestnes
med 1012 træer i 1900, i 1907 2 351. Sylte havde i 1900 8<>1
træer, i 1907 754. De øvrige staar langt tilbage.
1 Nordmør havde Tingvold 1 745 frugttræer i 1900, i 1907
1871, Sundalen 1 728 i 1900, i 1907 890, Øre 828 i 1900, i
1907 553, Gjemnes 612 i 1900, i 1907 431, Stangvik 917 i
1900, i 1907’1177.
Udhyttet af frugtavlen aar om andet er det endnu
vanskeligere at bestemme end udbyttet af dyrkningen af
kjøkkenhave-vækster. Det beror paa træernes art, deres størrelse,
beliggenhed o. s. v. I Romsdals amt er en stor del af træerne nyplantede
og de ældre træer har ofte lidet værd. Gjennemsnitsudbyttet af
hvert træ kan derfor ikke sættes høit. Sættes det til 10 liter
frugt pr. træ, vilde det udgjøre 477 000 liter. En stor del af
denne frugt er dog af liden værdi, man tør neppe sætte mer end
5 kr. pr. hl. Udbyttet skulde da med et rundt tal blive ca.
24 000 kr.
Almindelig udbredt er bærbusker af ribs, stikkelsbær og solbær,
tildels ogsaa bringebær. Frugten bruges mest i huset. Der kunde
uden stor møie dyrkes meget bær; men afsætningen er ikke ordnet
saa, at det endnu vilde lønne sig. Der kunde udføres vilde og
dyrkede bær for store beløb om aaret, hvis man vilde lægge vinn
paa det, og afsætningen blev godt ordnet.
1 begyndelsen af 19de aarhundrede var humledyrkningen
almindelig over det hele amt, de ytre kyststrøg alene undtaget.
Der var humlehaver paa næsten hver gaard i fjord bygd erne, og
alle avlede, hvad de behøvede til husbrug. I enkelte bygder
havde dyrkningen et større omfang, saa man kunde sælge en del.
Humle avledes omkring 1830 af endel jordbrugere i fjordene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
