Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMSDALS AMT.
Udbyttet af eugen afhænger meget af passende fugtighed.
Er jorden raa, saa kommer op tarvelige græsarter som solvbunke
(aira cæspitosa) eller halvgræs og mose.
I amtet er der vistnok ofte en jord, der er saa tør og skarp,
at planterne lider af torken, saaledes i flere af dalene, hvor
jordbunden er vasket aur eller terrasseland; men som regel har
jorden fugtighed nok. Luften er i almindelighed saa kjølig og
fugtig, jorden saa muldholdig og regnmængden saa stor, at
planterne faar vand nok. Der kan tildels være tørt om forsommeren,
og paa denne tid fordrer engplanterne saa meget vand, at det
sjelden bliver formeget, men saa er der igjen til andre tider en
overdreven fugtighed. Her vil man som regel være nødt til at
afgrøfte jorden, om den ikke skal blive for sur.
Paa enge, som beites sterkt og især beites med faar, bliver
■enghvein (agrostis vulgaris) aldeles forherskende. Næst den
forekommer hvidkløver og folblom (leontodon autumnale) hyppig. Jo
mere jorden bliver sur eller vandet stillestaaende, desto lettere
vil sølvbunke (aira cæspitosa) indtage pladsen. Hvis engen ikke
beites, er der altid et større antal græsarter. Paa Vestlandet er
det især rapgræs eller poaarter, som forekommer i størst mængde.
Gjødslingen er af betydning for engene. Hvor der beites,
er det nødvendigt at overgjødsle engen, om den skal blive varig.
Uden gjødsling gaar græsarterne tilbage, og især mosen udbreder
sig. Kvælstofgjødsling befordrer især græsarternes, kali og
fosfor-syregjodsel især belgplanternes vækst. Hvor man har anledning
til at bruge en sterk kvælstofgjødsling, viser det sig dog, at denne
befordrer udviklingen af enkelte planter, der nærmest optræder
som ugræs. I kystegnene i Romsdalen bliver soleihov (caltha
palustris) et besværligt ugræs. Det förste aar efter gjødslingen
kan den især paa afgrøftet myrjord næsten kvæle andre planter,
medens den næste aar igjen for en større del overlader pladsen
til græsarterne. Længere inde i fjordene synes næsten bysyre
(rumex domesticus) at spille en lignende roll«».
Det almindeligste ugræs paa engene er mose. Mosen
udbreder sig, naar jorden høst og vaar ligger bar. Selv paa meget
vandsyg jord, hvor efterslaatten bliver staaende urørt, vokser der
ikke mose. Andre besværlige ugræs er hundekjæks og høi mole.
Især mod den sidste har man neppe andet middel end omkring
St. Hans, naar roden let løsner, at rive den op.
Gjennemsnitlig avl af ho pr. maal er i de 15 aar 1890—1905
angivet til 428, 422 og 439 kg. pr. maal, og udbyttet er anslaaet
til 179 000, 161000 og 303 000 ton hø. Det største udbytte er
det for aaret 1908 med 509 kg. pr. maal, hvilket med det
antagne agerareal, 691 km.2, gav 352 000 ton. I 1902 ansloges
udbyttet kun til 161000 ton. Sættes 1 ton hø til 45 kr., bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
