Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
4iç>
paa Søndmør til eget brug, i Sunnelven sogn, i Norddalen
præstegjeld, i Stranden og Ørskog en del til salg. Denne humle var
af fortrinlig kvalitet. Ved havkanten var der faa, som gav sig
af med humleavl. Det kolde og raa klima gjorde avlen der
vanskelig.
Humle avledes i mængde i Surendalen, og de fleste gaarde
i den nedre del af dalen, især i hovedsognet, havde humlehaver.
Man solgte derfra en del humle til nabopræstegjeldene og til
Kristiansund; paa Øiegaardene i Surendalen kunde en mand, naar
humleavlen lykkedes, avle to, tre eller flere voger. Humle
dyrkedes ogsaa til salg i Sundalen; Stangvik avlede humle til
eget brug.
Hamp og lidt hør plantedes efter Strøm i Norddalen i visse
bygdelag, saaledes i Valdalen, Eidsdalen og Sunnelvbygden.
Den smaa hamp, som modnedes tidligere end den anden,
kaldtes her gjedde og agtedes næsten lige saa god som hør.
Hør og hamp dyrkedes omkring 1830 kun paa enkelte steder
og i ringe mængde; den sterke blæst knækkede stænglerne. Der
dyrkedes en del hamp i Eikesdalen, hvor den trivedes godt,
ligesom linet.
Hor avledes i Surendalen i større mængde end andetsteds
nordenfjelds. Den solgtes til romsdøler eller virkedes til lærred
og strie. Ogsaa i Sundalen avledes hør til husbehov. I Stangvik,
Tingvold og Aure var høravlingen ubetydelig.
Schøning og Pram omtaler at høravlen før skal have været
drevet meget paa Nordmør, men var i det senere aldeles ophørt
i disse egne. Aarsagen angaves at være den fare for ildsvaade,
som man ved høravlens behandling udsatte sig for.
Kursus i havebrug er afholdt paa Aamdaam i Ørskog, ligesom
korte kurser i dyrkning og anvendelse af grønsager er afholdt
i flere herreder, og tre gartnere er ansatte, en i hvert fogderi.
Fædrift.
Elige Og havnegange. Arealet af den dyrkede eng i amtet,
219.1 km.2, er større end arealet af ageren, 85.9 km.2; desuden
er i amtet 464.7 km.2 naturlig eng, tilsammen 683.8 km.2 eng.
Over hele Vestlandet er det almindeligt at have engen
liggende længe uden at pløie den op; det er i det hele sjelden, at
man pløier op en eng, saa længe den giver nogenlunde udbytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
