Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
ROMSDA.LS AMT.
Nedbørmængden er vistnok langt større paa Vestlandet
regnet pr. aar, men ret ofte er der en slem tørkeperiode om
vaaren og forsommeren i græssets voksetid.
Naar der paa gaarde, hvor der drives engkultur, i gode og
middelsgode aar avles mere bø pr. maal end f. eks. paa
Hedemarken, saa har det sin særegne grund.
Det, som karakteriserer jordbruget paa Østlandet i
modsætning til Vestlandet, er især, at der er meget aaben ager. Fuld
gjødsling faar ageren som regel kun i rodfrugtaaret; da gjødsles
der godt, men saa tages der en kornafgrode i gjenlægningsaaret
uden gjødsel eller ialfald med en sparsom hjælpegjødsling.
Paa Vestlandet gjødsles meget rigelig hvert eneste aar,
saalænge jorden er oppe, og der overgjødsles med husdyrgjødsel,
medens den ligger igjen. Allerede første aar, ompløiet vold,
gives havren 15—20 læs husdyrgjødsel og ofte J/a sæk kunst
gjødsel, helst fosfat eller eiklog guano. Saa fortsættes der med
20—30 læs hvert aar, saalænge jorden er oppe, ofte en 5—6 aar.
Naar den endelig lægges igjen, faar den en og om muligt endda
sterkere gjødsel.
Det er sagt, at hvis den varme, kalkrige jord f eks. paa
Hedemarken fik en saa voldsom gjødsling, vilde jorden give
ligesaa meget hø pr. maal.
I Romsdals amt bruges adskillig gjødsling tidlig om høsten.
Erfaring for, at dette skulde være den bedste tid, har man dog
neppe gjort. Vestenfjelds, hvor jordeu har en liden
absorptionsevne, medens regnmængden er stor, bør nok vaargjodslingen
foretrækkes. Da der om vaaren dog ofte indtræffer længere perioder
med kold, tør nordenvind, bør ikke denne gjødsling ske for sent,
om veiret tillader det helst i marts maaned.
Strøm beretter, at hvor man havde større forraad af
husdyrgjødsel, end der behøvedes til de smaa agre, førte man den url
paa engen om vaaren. Ved havkanten forbedredes engene med
fiskeslo, hoveder og indvoldene af torsk og af sei.
I Strøms tid fordrev man mosen af engen ved at bestrø den
med torvaske paa de steder, hvor torv brændtes, eller besaa den
med havre, eller at gjøde den med hestemøg. Men den bedste
raad var at kvie og at anlægge hulveiter for at bortlede det
kolde vand, som er mosens liv og engens død.
Vaarbeite paa indmark indskrænkes mere og mere. I
kyst-bygderne beites med kreaturer langt udover høsten, og faarene
gaar ude hver dag hele vinteren.
Der avles som regel lidet eller intet græsfrø, dog noget i
Sunnelven og lidt i et par herreder i Romsdalen.
De naturlige enge er af stor betydning for amtet, idet en
væsentlig del af foderet kommer fra dem. De indtager et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
