Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
455
areal, men giver ofte et tarveligt udbytte og forringes
aarlig-aars. Paa de fleste steder anvendes ikke omhu paa deres
behandling.
Slaatterne ligger dels paa skogbare lavlandsstrækuinger, dels
i skoglier og dels paa høifjeldet.
Slaatterne i lavlandet er af meget forskjellig beskaffenhed.
Hvor marken er myret, er der en hel del halvgræs, ellers er der
en blanding af græs og forskjellige blomsterplanter. Hoet er
godt, og avlingen aarvis, men slaatten falder besværlig paa den
tuede mark.
De fleste skogløse enge i amtet er raahumusdannelser. Hvor
undergrunden er tørt, vasket grus uden fin jord, har selve
raa-humuslaget kun 3—4 tommers tykkelse. Det derunder liggende
blysand er ofte temmelig tykt og fyldt med fine, nedslæmmede
jordpartikler, saa det har en mørk, sortbrun eller sort farve.
Den underliggende aurhelle er ofte mindre tyk og mindre fast
sammensintret. I naturlig tilstand giver disse enge lidet og
daarligt udbytte; opdyrkning er ofte kostbar, og jorden er daarlig.
Har man rigelig tilgang paa vand, vil vanding give heldige
resid-tater.
Ifra disse tørlændte enge findes alle overgange til myrerne.
Raahumuslaget er her tykkere, fra 5—6 tommer og til mange
meter i myrerne, og har tillige et andet udseende. Medens den
paa tørre steder ligner lyugjorden, danner den paa fugtigere
steder en sammenhængende formbar torv, der kan give god
brændtorv. Undergrunden kan opvise alle overgange mellem
grusjord og ler. Vegetationen er forskjellig og synes især at
rette sig efter fugtigheden og rigdommen paa næring. Karakteristisk
overalt er mangelen af blomsterplanter.
Slaatten i skog skaffer betydeligt arbeide, idet marken ofte
er ulændt, men foderet er i regelen godt. Ved de fleste
skog-slaatter er der saa meget krat, at græsvæksten bliver mindre
frodig.
Fjeld slaatterne ligger i forskjelligt lænde, dels i stenurer,
dels er det myrer, og dels tørre bakker. Slaatterne i den
ulændte og stenede mark er af mindre betydning, og man har
paa mange steder ophørt at bruge dem. Foderet er meget godt,
men indbjergningen er altfor besværlig. En stor del af
fjeld-slaatterne er myrslaatter og er altid forholdsvis jevne og lette
at sbaa. Vegetationen udgjøres især af bjørneskjæg og
forskjellige starr-arter. Paa steder, hvor vaarflommen skyller over, er
der mere græs. Høet fra myrslaatterne er ganske godt, naar
indbjergningen har været god.
De tørre bakker bevoksede med finnskjæg (nardus strida)
giver ofte ikke lidet udbytte, men foderet ansees ikke for godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
