- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
456

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

456

ROMSDA.LS AMT.

Paa øerne kunde man i Strøms tid slaa sit hø i 3 eller
4 ugef, medens en bonde i fjordene, selv anden eller selv tredje,
maatte anvende næsten hele sommeren; thi paa øerne er marken
mere jevn og græsrig end i fjordene, hvor det meste hø maatte
tages høit op paa fjeldene og mellem stenskred. I fjordene
behøvedes meget mere ho end paa øerne; thi ved havkanten ligger
marken den meste tid af vinteren bar, saa kreaturerne baade paa
marken og ved stranden kan samle sig en del føde, medens man i
fjordene maatte holde kvæget i hus og være forsynet med hø lige
til den 15de mai. I fjordene behøvedes saa meget ho til 6 å 5
kreaturer, som man paa øerne kunde være hjulpen med til 10.

Hvor man skulde have hoet ned fra høie og bratte fjelde,
brugte man meiser, sammenflettede af vidjer, som rummede 2 til
3 læs ho. Meisen væltedes ud for fjeldsiden, og om den i sit
løb standsedes mod træer eller stene, gik man ned og satte deu
afsted igjen. Meiser var kun i brug paa de bratteste steder.
Karrer, et slags vogne med to store hjul under, som blev trukket
af heste, brugtes kun paa jevne og flade steder, saasom Giske og
i Haram præstegjeld, samt hist og her i dalene.

Nu er der mange steder i dette bratlændte amt, hvor høet
tages ned paa løipestrenge.

I Romsdals amt har man som regel udlader i fjeldslaatterne,
og der slaaes aarlig eller hvert andet aar. Udslaatterne skades
ved beitningen. Efterhvert som der er blevet færre rovdyr, er man
blevet mindre nøie med at gjæte kreaturerne, og ofte er det
vanskeligt at faa gjætere, saa man lader kreaturerne skjøtte sig selv i
fjeldet. En del kreaturer, især faar, gaar omkring paa fjeldet,
hvor de vil. De søger især hen til slaatterne og spiser der det
bedste græs. Houdbyttet bliver da mindre, og naar kreaturerne
beiter i slaatterne, forsvinder snart de bedre planter, og de
daarligere kommer istedet. Beitningen har ødelagt mange slaatter.

Brugen af fjeldslaatterne indskrænkes mange steder. Der er
vidder, hvor der tidligere har været slaat, men hvor der nu er
beite. Det læres, at det ikke lønner sig at bruge fjeldslaatterne,
og naar daglønnen stiger, saa bliver den leiede hjælp kostbar.
Men hvor der er udslaatter, bliver som regel hjemmebøen frugtbar,
da den store mængde kreaturgjødsel, som faaes, tillader rigelig
gjødsling.

Der opgives fra Nordmør, at en mand og en kvinde i
gjen-nemsnit kan slaa og indbjerge 2 slædelæs hø ä 180 kg. pr. læs
daglig. I ulændt. og uredt mark slaaes betydelig mindre.

Havveyangene er i det hele af forskjellig beskaffenhed i
Romsdals amt. De herreder, som har stort areal med mange
fjelddale, og som ligger inde i fjordene, har gode, tildels meget
gode havnegange og fjeld beiter. Ude i kystherrederne er det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free