Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
ROMSDA.LS AMT.
af og samler det i sine udlader, hvorfra det siden fores hjem
paa slædeforet om vinteren.
Antallet af de i 1907 benyttede sætre var efter
jordbrugstællingen :
Antal sætre.
Søndmør.........2817
Romsdal.........1368
Nordmør.........1437
Amtet.......... 5 622
I Giske og Roald i Søndmør og i Sandø i Romsdal var ingen
sætre benyttet i 1907.
1 1891 angiver meierimester Grude 3184 gaarde i Romsdals
amt, hvoraf 1382 havde sommerstøl, 462 vaarstol, eller 43 pct.
af gaardene havde støl. Disse gaarde holdt da 61 534
melke-kjør, hvoraf 28 630 var paa sætrene, det vil sige 47 pct. Af
gjældfæ holdt gaardene 23174, hvoraf 10360 eller 45 pct. var
paa sætrene. Melkekjørene antoges at producere 54 514 346 liter
melk aarlig, hvoraf 9 664051 liter eller 18 pct. paa sætrene.
Efter tællingen i 1907 synes disse tal for antallet af sætre
for smaa.
Som surrogater for hø benyttes i Romsdals amt, foruden
halm, løv og ris, fiskehoveder og tang.
Der bruges løv af forskjellige løvtræer, birk, asp, ask, alni,
rogn, vidje og or. Løvet af de forskjellige træer er af forskjellig
godhed. Ask, asp, alm og rogn er et udmærket foder baade for
heste, kjør, sauer og gjeter; birk og or er mindre godt. Lovet
bindes i kjerv. En mand kan skjære ca. 200 lauvkjerv paa en
dag, vægtig 300 kg. 3 lauvkjerv birkeløv kan i næringsværdi
sættes omtrent lig 1 kg. ho, men 1 lauvkjerv asp lig 1 kg. hø.
Fisk har været brugt som foder i umindelige tider i
kystegnene: torsk, sei, mort, sild o.s.v., videre gan (d. e. gjællerne)
og «sop» eller afhuggede sporer med finner.
Det «raa» fiskeaffald kan nydes baade af ko, gris, hest og
sau; men foderet bør bruges kogt af hensyn til melken. Sauene
vil helst have det tørret og raat.
Torskehoveder og rygge samt indvolde hævder sin plads som
et godt kraftfoder.
Fiskefoderet er meget rigt paa æggehvide, men det er til
gjengjæld fattigt paa fedt. Denne mangel paa fedt vil gjerne
gjøre sig gjældende i produkternes kvalitet, idet melken bliver
fedtfattig, og om man bruger meget fiskeaffald, vil smoret faa
afsmag.
Fodermidlet er imidlertid melkedrivende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
