Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDIUFT.
459
Fiskeaffaldet gives i kogt tilstand med tilsætning af lidt salt.
Det spises gjerne af kreaturerne, og ved fornuftig brug er
det et godt og kraftigt bifoder. Man opnaar en storre
melke-produktion, uden at produkterne i nævneværdig grad forringes.
Sild bruges som kraftfoder, bedst kogt med vand. 1 del
sild til 2 dele vand røres om til en suppe og slaaes paa høet
eller allerbedst paa hakkelse. Sild og sildeaffald i ubedærvet
tilstand er sundt og nærende foder for husdyrene, benyttet i
passende mængder og paa fornuftig maade. Saavel sild som
torskehoveder og tørfisk, der ikke er tjenlig til handelsvare, kan bruges
til foder, naar det gives som jevn tilsætning; men man maa ikke
vente med at benytte det til om vaaren, naar alt ho og halm er
opbrugt, saa at hele fodringen kommer til at bestaa af fiskeaffald
og tang.
Hovederne koges enten i raa eller tørret tilstand. I tørret
tilstand kan man ogsaa knuse benene med en hammer, lade dem
derefter udbløde 1/i døgn i vand. Naar man ikke bruger mere
end 3 å 4 hoveder pr. dyr og dag, vil fisken ingensomhelst
indflydelse have paa melkens sammensætning. Af sild gives 2—-4 kg.
daglig (3 ä 6 liter), i begyndelsen mindre.
Tang og tare benyttes som foder ude ved kysten, men ikke
alle sorter er lige tjenlige.
Den art, som fornemmelig benyttes til kvægfoder, er butaren
(laminaria esculenta), der giver god og melkedrivende fodring.
Den vokser ud imod havet paa klippegrund, men kastes ikke
eller kun sjelden op paa tangstrandene med anden tang, men
maa skjæres. Den benyttes sammen med torskehoveder som et
fodersurrogat, naar det begynder at blive knapt med høet.
Aalegræs, bændeltang (zostera marina) fortæres baade af kjør og
sauer, saavel i grøn, fersk tilstand, som naar den er vissen.
Sukkerfare, maretare, ogsaa kaldt skjertang (laminaria
saccha-rina) spises ikke af kjør og faar, ialfald ikke raa. Den kastes op
paa stranden sammen med tongletaren, havtaren (laminaria digitata),
som er den, der mest benyttes til gjødsel og ogsaa til
jodfabrikationen.
Blæretang, knoppetare (fucus vésiculosus) vil kjør og sau heller
ikke æde, ialfald ikke raa.
Af husdyrene er hesten den, som liker tare mindst; kjor og
sauer læres lettere op.
Disse surrogater er brugt fra gammel tid.
Efter Strøm brugtes til foder for kreaturerne foruden hø og
halm ved sjøkanten fiskeslo, tørrede torskehoveder, tørrede sild og
den saakaldte butare, i fjord- og skogegnene unge kviste af de
træer, som kreaturerne gnager paa, faarene paa furukvister, kjørene
paa birk-, rogn- og aspekvister. Var der fodernød, fik kjørene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
