Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■476
KOMSDALS AMT.
Romsdals amt har forsynet distrikterne — lige fra Finmarken
til sydligst i landet — med avlshingste.
Efterspørgselen efter gode hingster er stor, saa tilgangen paa
udstillingerne ikke dækker behovet, og priserne paa gode
vest-landshingster har steget op i 2000 kr. Avl af heste drives
mange steder, saa man skulde tro, at der blev en overproduktion,
og at priserne som følge deraf skulde synke, men efterspørgselen
synes snarere at stige og priserne ligesaa. Det er rimeligt, thi
den nøisomme vestlandshest soges overalt, selv i de egne, hvor
ostlandshesteavlen drives sterkest ; vestlandshesten kan ikke
undværes, den maa være arbeidsdyret for det lettere bruk. Dertil
kommer eksporten til nabolandene.
Den gjennemsnitlige størrelse af hestene paa Vestlandet er
tiltaget i de sidste menneskealdre, kanske fra 8 kvart 2 tommer
eller 130.5 cm. i 1800 til 9 kvart 31/* tomme eller 149.5 cm.
i 1905.
Livsvilkaarene for fjordhesten er forbedrede, saa dyrene ved
det bedre stel udvikles sterkere, derhos krydses eller blandes
in ed en større race.
Den forøgede størrelse, som skyldes forbedrede livsvilkaar,
er den sundeste og sikreste. Naar jordbruget gaar frem, bliver
dyrene bedre fodrede, og i aarenes løb bliver de større.
Hestene paa Vestlandet har længe ganske upaavirket ved
blanding fortsat sit frie liv paa øer og kyster, hvor
græsvæksten om sommeren gav den vigtigste næring, medens den
høst, vinter og vaar fristede en kummerlig tilværelse, tærende
paa det hold, sommeren havde givet. Ofte hændte det, at foderet
slåp op ved juletider, saa hestene resten af vinteren maatte nære
sig ude med lidt tilskud af en haandfuld halm, skav, bar, lov,
tang, lyng eller mose. Haardføre og nøisomme maatte disse dyr
blive. Hvis den sparsomme næring, den kunde finde om vinteren,
ikke strak til, saa led den nod og omkom tildels, idet et udtæret
skelet viste, at en hest var gaaet tilgrunde. Det milde kystklima
og de snebare strande friede denne race fra undergang, men det
ubarmhjertige udvalg, foretaget af den haarde natur selv, virkede
rensende. I flere kystegne levede hesten slig helt til det 19de
aarhundrede, og kanske lever heste endnu i vore dage paa
lignende vis. Hestene i de indre fjord- og fjeldbygder kom
tidligere paa aaret i hus og flk sit foder. I fjordene blev
hesteholdet indskrænket af ulv og bjørn og ved de knappe
forraad af foder. Helt til det. 18de aarhundrede, mangesteds langt
ind i det 19de, var fjordhesten neppe brugt til stort andet end
som kløvdyr og ridedj’r, som paa Island den dag idag.
I det vestenfjeldske distrikt angives bestanden at bestaa af
87.1 pct. vestlandsrace, 7.6 pct. dølerace og 5.3 pct. blandinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
