Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I’.KDRIFT.
477
Fuldstændig ren skulde vestlandshesteu findes i Ryfylke,
Sønd-hordland, Søndfjord og Nordfjord fogderier. Mest blanding liar
Jæderen med 12 pct. og Hardanger og Voss med 15 pct. I Sogn
fogderi angives at være 45 pct. ren dolehest.
Bestanden i Romsdals amt angives til 71.7 pct. ren
vest-landshest, 90 pct. i Søndmør, 75 pct. i Romsdal og 50 pct. i
Nord mør.
Det antages, at procenttallet af rene vestlandsheste her er for
hoit paa grund af forskjellig opfatning af, hvad ren vestlandshest
egentlig er. Man ser anvendt udtryk som «forædlet
vestlands-hest: , -hest af den ædlere vestlandsrace» o. s. v. Men disse
heste med den store, haarrige pandelug, tilspidsede ører, lang,
tyndstrubet hals, skraa skulder, langt og forholdsvis lige og
fir-sidet kryds, rette haser og store hovskjæg, er ikke ganske den
gamle uforfalskede vestlandstype.
Det er tvilsomt, om det med tryghed kan paastaaes, at de
fire vestlandsamter har 20 pct. heste af helt ublandet
vestlandsrace.
Fjordhesten har dyb og bred krop med tilrundede former,
korte, brede, tørre og spænstige ben med de krogede haser.
Blandingshesten er mere langbenet, skanket og daarlig sluttet med
rette og ofte feilfulde haser og liden spænstighed, ørelaget er
slapt, og øinene mangler det liv, som er eget for den ægte,
nøi-somrne vestlandshest.
Foruden fjordheste af ren race er der saaledes en
vestlandshest, som er større end den ægte fjordhest.
Inden de smaa heste er det lettest at finde de racerene,
ligesom man blandt disse og de middelsstore lettest vil finde de
feilfrieste.
Avl af mindre heste, med fin form og bibehold af
fjordhestens racemærker er forsøgt, men gaardbrugerne og opdrætterne
holdt paa større heste, og udviklingen drog i den retning.
Vestlandshesten udvikles til noget tyngre brug, baade til
brug herhjemme og for at øge eksporten til Sverige.
De nyere og moderne redskaber er almindelig tyngre end de
gamle, som gjorde halvveis arbeide. Man pløier dybere og harver
dybere; men til det arbeide er den lettere vestlandshest mindre
brugbar.
Fjordingen bør være 9l/s kvart, hvis den skal være velskikket
til skydsbrug. Er hesten mindre, vil man have vanskeligt for at
faa solgt den. Kravet bør være ægte fjordinger paa omkring
91/:; kvart.
Priserne paa heste kan ansættes til ca. kr. 300 for 9 kvarts,
hvorimod man meget let naar op til kr. 450 for 9Vs kvarts.
Allerede i 1859 blev der paa Vestlandet for statens regning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
