Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■180
KOMSDALS AMT.
og syre, til kystbefolkningen, der trængte saadanne varer til
ud-nistning.
Kjørene gav i almindelighed en 5—6 potter melk om dagen.
Som foder for kreaturerne benyttede man, foruden hø og halm,
ved kysten fiskeindvolde (fiskeslo), torskehoveder, tørret sild samt
butare, men i fjordene og skogegnene unge kviste og skud af
birk, rogn og asp og i fodertrang skav. Paa øerne og ved kysten
trængte man lidet foder i sammenligning med fjordene, da
kreaturerne ofte gik ude om vinteren og samlede føde dels af
lyngmarken dels af stranden. Man ansaa det meget skadeligt at
lade kreaturerne ligge under tag om sommernætterne; dette skulde,
ligesom overhovedet al tvang, især bringe nedslag i melken.
I fjordene og længst inde i landet havde man rige
sæterhavne, hvor græsset kunde vokse saa langt, at det naaede
opunder bugen paa kreaturerne; disse plukkede kun ud det bedste og
overlod resten til bonden, der benyttede det til slaat. Fjeldhøet
udgjorde en væsentlig del af vinterfoderet. Paa sætrene var et
«sæl», hvor budeierne boede, og hvor budraatten tilberedtes.
Kvæget samledes om natten i de indhegnede støler; det blev
inden høsten meget fedt. Langs kysten benyttede man de
ubebyggede øer til beite for kvæget; daarligst med havnegange var
det i den del af landet, der laa mellem øerne og fjordene og
kaldtes «sundene». Herfra brugte man tildels at føre kvæget
tilbaads ind i fjordene til sæterhavnegangene der.
Paa Strøms tid melkedes kjørene nogle steder 3 gange, men
paa andre steder 2 gange om dagen. Den første maade var for
brugelig overalt.
Om kjørene skriver Strøm, at de er kun smaa; inde i
fjordene noget større end ude imod havkanten, fordi de derinde havde
federe græsgange og bedre tilsyn. Han mener, at det næsten
kommer ud paa et, hvad størrelse kreaturerne har, da de store,
om de end giver mere melk, kræver mere foder; de smaa kan
med samme forraad af foder holdes i storre antal.
Søndmørs kvægbrug synes i begyndelsen af det Ulde
aarhundrede eller det første halve aarhundrede, som hengik efter
Strøm, ingen synderlig fremgang at have gjort. Der klages over,
at formange kreaturer sættes paa og over sultefodring.
Omkring 1750—60 indførtes kva^g af hollandsk race til
Romsdalen af foged Eeg. De udartede efter faa aars forløb og
skal intet spor have efterladt.
Det stedegne kvæg paa øerne og i fjordene er samme race,
men fjeldkvæget er større.
Kjørene i Søndre Søndmør er helt stedegne, de fleste er
graa, nogle sorte og hvide, røde kjør er meget sjeldne. De er
meget smaa. En slagtevægt paa 70 kg. er ikke ualmindelig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
