- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
481

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

481

(la slagtevægten udgjør 42 pct. af den levende vægt, saa bliver
denne ikke mere end omkring HiO —170 kg. Fra gammel tid
venter de det største udbytte af kjørene i sommertiden, da
havnegangene kan udnyttes, og de sætter derfor flere kjør paa, end de
godt kan viuterføde; de staar derfor tørre i lang tid, saa det
gjennemsnitlige aarlige melkeudbytte ofte ikke er mere end
800 liter.

Harams og Fjørtoft kvægavlsforening har graa dyr, de paa
Haram er hornede, paa Fjørtoft kollede.

Kvæget i Romsdals amt er ikke synderlig blandet med
fremmed storfærace. Der gjordes for en menneskealder siden
nogle forsøg med airshirekvæg; men den erfaring, man gjorde,
var i almindelighed ikke opmuntrende. Der blev ogsaa gjort forsøg
med kvæg af telemarksracen.

Den almindelige mening gaar i den retning, at bygdernes
gamle storfærace i det hele er skikket for amtets natur. De er
klatredygtige og har lettere for at komme frem i de steile
havne-gange end fremmede dyr. Paa flere steder er beiterne magre og
neppe skikket for dyr, der kræver meget foder.

Det i amtet fra gammel tid hjemmehørende kvæg —
fjordkvæget — er uden sammenligning det mest udbredte.

Den stedegne race er den raadende især i Søndmør og Romsdal
fogderier; i Nordmør fogderi er telemarksracen og delvis
ayrshire-racen paa flere steder adskillig udbredt.

Fornemmelig i Stangvik, Ulvundeidet, Surendalen, Rindalen og
Yalsøfjorcl er det tildels krydset med telemarkskvæg. Det samme
•er delvis tilfældet i Bolsø i Romsdal og i Ørskog paa Søndmør.

Fornemmelig omkring Molde og i Øre og Strømsneset paa
Nordmør er der en del blandinger af ayrshiredyr.

I Vannelven, Grytten og Vestnes har der været nogle faa
eksemplarer af ayrshireracen, i Bolsø er der ikke saa ganske faa
storfæ af begge racer, ayrshire- og telemarksracen.

Skjønt det stedegne fjordkvæg og økvæg er almindelig
udbredt, frembyder kvæget i det hele et uensartet præg, idet det
varierer baade med hensyn til størrelse, farve og bygningstræk.

Kvæget er i almindelighed lidet — tildels forkrøblet ude ved
kysterne og paa øerne —, men tiltager som oftest indover mod
de indre fjordherreder, hvor det har faaet en noget rigeligere
ernæring baade vinter og sommer.

Stellet med kreaturerne er meget forskjelligt i de forskjellige
bygder; saaledes betegnes det som godt i Geiranger, Ørskog,
Ulvundeidet, medens det paa andre steder lader meget tilbage
at ønske.

Ude i fiskedistrikterne, hvor fiskerierne er det vigtigste
erhverv eller ansees for det vigtigste, staar kreaturstellet ikke

31 Romsdal» amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free