Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">58
ROMSDALS AMT.
Fra 1900 til 1907 har der været opgang, idet der 31te
december 1907 var følgende antal sauer:
Søndmør.........49 ««2
Romsdal.........21 757
Nordmør.........35 175
Amtet.......... 106 594
Det bor erindres, at sauerne gjennemgaaende er større nu
end for 30—40 aar siden, og tællingen i 1900 fandt sted efter
et uaar, da besætningerne baade af stort fæ og smaat fæ var
indskrænkede.
En grund til, at antallet af sauer aftog, var den. at
meieridriften trængte igjennem saa voldsomt, at der blev nedgang i
kornavlen; og sauen blev rent overseet. Senere indtraadte igjen
en reaktion i selve meieridriften.
Saueavlen maa kunne komme op. Der er havnestrækninger, især
tilfjelds, som er lidet skikkede til at udnyttes af melkekjør; de
ligger høit, afsides, er sparsomme og veirhaarde o.s.v. De er
lidet skikkede for melkekjørene under den gamle driftsmaade, og
mange af dem er helt ubrugelige til høit opdrevne melkekjør,
som den mest lønnende meieridrift kræver. Meieridriften har
medført en indskrænkning i havnestrækningernes benyttelse, og
naar saueholdet samtidig er indskrænket, er det et nationaltab,
da plantevæksten oppe paa vidderne ikke er udnyttet.
Der er ikke mangel paa afsætning af det kjød og den uld,
som gaardene selv ikke kan forbruge. Priserne har gaaet op
Ogsaa paa de lokale markeder er priserne gaaet op; inde paa
selve landsbygden er prisen paa sauekjød gaaet jevnt op. hele
50 pct. i de sidste 10 aar. Og paa det større indenlandske
marked er der stadig stigning.
Til hjemmeindustrien er den norske uld brugbar: den giver
sterke, pene klæder. Til fabrikbrug er den norske uld ikke i høi
kurs, og uldvarefabrikerne indfører en god del tysk uld.
Den norske uld er nemlig ujevn. Krusningen er ujevn hos
de enkelte uldhaar, ligesom det er vanskeligt at opdrive en større
flok med ensartet uld. Dette sidste staar i forbindelse med
avlen, da sau af forskjellige racer og krydsninger har forskjellig
uld, og feilen vil modarbeides, efterhvert som vi faar mere
ensartet blod. De engelske svartfjæs har ypperligt kjød, men
slet uld.
Den engelske faarerace cheviot har fra 1860-aarene og senere
vundet større og større udbredelse. Den er efterhaanden blevet
den vigtigste sau, som har fortrængt vor egen gamle korthovede
norske race.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
