Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
487
Staten har støttet avlen af cheviot ved indførsel og ved at
foretrække den paa udstillingerne.
Der kom en saueavlsgaard for cheviot paa Hodne i Stavanger
amt og senere paa Gjerø i Nordlands amt og i 1907 en paa Edø
i Romsdals amt.
Cheviotsauen har indtaget den første plads, desuden har der
været svartfjæs, den gamle norske sau og lavlandschevioten.
Saueholdet indtager en saa vigtig plads i husdyrholdet, at
race-sporgsmaalet er af betydning.
Det hed før, at cheviotsauen uberettiget fortrængte vor egen
hjemlige sau, som er mere nøisom og haardfør og derfor bedre
skikket for Vestlandet, men det viste sig, at cheviotsauen var
haardfør, nøisom, trivelig og gav mere kjød. Nogle mener, at
man paa enkelte steder vilde staa sig paa at have en større,
mere ydedygtig sau end chevioten.
En stor sau passer paa de fleste steder ikke saa godt som en
mindre, mere haardfør og nøisom sau. En almindelig hindring
for saueholdet har den daarlige vinterfodring været.
Sommerfodringen vil oftest være bedre. Havde vinterfodringen været
rigere, vilde vor gamle norske sau været større. Større sauer, som
lavlandschevioten og blandinger af disse, kræver straks mere foder.
Der regnes, at sau af lavlaudscheviot behover ’/s mere
vinterfoder end den almindelige cheviot.
Det heder, at chevioten vokser sent, og at lammene er smaa.
Men lammene er som regel lubne, runde og trivelige.
At cheviotsauen vokser sent, er en feil, som sterkest træder
frem der, hvor man driver avl af lam til slagt; man faar smaa
og for lidet værdifulde lam.
Faareavlen, der er vigtig baade for uldens og kjødets skyld,
har aftaget i indre Romsdal; det har vist sig vanskeligt at faa
gjætere, og man har derfor ladet sauene gaa paa egen haand i
udmarken hele sommeren; saa de er bleven vilde og vanskelige
at faa fat paa om hosten, saa at man tildels har maattet skyde
dem som andet vildt. Vaar- og høstbeitning paa indmarken er
almindelig, men her anretter sauen skade.
Paa gaarden Edø paa Nordmør er i 1907 anlagt et
stam-schæferi for saueavl for Trondhjems stift. Gaarden har 8.47 skyld
mark, foder 1 ä 2 heste, 12—15 kjør og 100 sauer. Gaarden
antages med ringe forbedring at kunne føde I a 2 heste, 3 ä
4 kjør og 200 sauer.
Edø gaard udgjør ialt ca. 1800 maal og omfatter en del af
øen Edø samt en forholdsvis stor ø, som ligger udenfor Edo. Til
Eiendommen hører tarestrand, og ved at kjøre tare og grus op
paa øens lyngmarker vil man af disse kunne faa meget godt
græsland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
