Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOMSDAI.S AMT.
som stod i et hjørne af den mark, hvor svinene dagen forud
holdt til, var borte, og det var sikkert, at svinene havde ædt
den op. Dyrene laa der alle med spytflod,
brækningsanstrengel-ser, nogle med diarrhoe, andre urinerte paafaldende meget og
hyppig; et par dyr var meget dvaske og slappe. Et par dage
efter døde et svin; men de 21 andre svin kom sig.
Benskjørhed, slikkesyge eller, som den i Stavanger amt kaldes,
«rome» optræder især hos kvæget, fortrinsvis hos melkekjør og
ungdyr, sjeldnere og kun hvor den er rigtig slem, hos faaret,
medens deil ikke vides iagttaget hos hesten. I Romsdals amt
forekommer den meget hyppig i kystbygderne og i de midtre
fjordbygder, tildels endog i meget udprægede tilfælde; men
befolkningen synes ikke at kjende den, saa dens herjinger gaar
temmelig upaaagtede; kun naar kreaturerne ikke længere kan
gaa eller staa, begynder man at spekulere paa, om der kan være
noget, der feiler dem.
Den største indflydelse paa sygdommen har jordbunden. Er
der i bergarten mineralet apatit, som er fosforsur kalk, saa
optræder ikke sygdommen, hvis aarsag er mangel paa fosforsur
kalk, hvoraf benene bestaar. Sygdommen optræder paa gneisland,
der indeholder lidet apatit. Paa vasket grus, især naar dette
væsentlig bestaar af kvarts, er den heller ikke sjelden, paa
lerjorden er den neppe paavist. Det samme gjælder for velgjødslet
jord, enten den har den ene eller anden oprindelse.
Kjendetegnet paa denne sygdom er utrivelighed, tørt og
glandsløst haarlag og især en haard og stram hud. Dyrene vil
tygge og slikke paa mange gjenstande, som de ellers ikke rører,
som sten, træ, filler. Slikkelyst betragtes mange steder som det
sikreste kjendetegn paa sygdommen.
I alvorligere tilfælde vil dyret nodig staa, men kun ligge.
Henene bliver skjore, saaledes at benbrud let opstaar. Ved
slagtning linder man benene sprøde. Gives dyrene knuste ben, friskner
de til. Fosforsvrerige kraftfodermidler virker paa samme maade.
Overalt, hvor benskjørhed findes, vil fosforsyrerige
gjødnings-inidler vise heldig virkning.
Undertiden hjemsøges kvæget i enkelte distrikter af blodpis.
dog kun paa enkelte bestemte havnegange.
Miltbrand kan optræde med spredte tilfælde; den skyldes
indført foder, men smitten har ikke sat sig fast paa bestemte
havnegange, saaledes som hyppig er tilfælde i udlandet.
Ondartet katarrbalfeber optræder i fjorddistrikterne enkeltvis.
Kalvekastning er meget almindelig, ligesom
fordøielsessyg-domme; ringorme er overmaade almindelig, og smitter ogsaa paa
mennesker.
Resultatet af de offentlige tuberkidinundersøgelser af kvæget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
