Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
495
i 1909 var, at af 79 undersøgte besætninger viste 8 eller
10.1 pct. sig tuberkuløse, og af de 804 undersøgte dyr var 10
mistænkte og tuberkulose, eller 1.2 pct. af dyrene var
tuberkuløse.
Erstatningsbidragene for tab ved nedslagtning af syge dyr
skal udbetales med halvdelen af det forvoldte tab, tidligere eu
tredjedel.
Langs kysten, især paa øerne, optræder hos /aaret en hurtig
dræbende, miltbrandlignende sygdom, som kaldes braasott eller
blaasyge, fordi kjødet faar en blaalig farve. Denne sygdoms
egentlige natur’er endnu ukjendt.
Hos faaret kan derhos i fugtige somre vattersot (o:
leverikte-sygdom) optræde med større udbredelse.
Sultefodring er nu ikke almindelig som tidligere; paa de
fleste gaarde gives nu som regel rigeligt foder, men fjøsene er
ofte smaa og ubekvemme, saa dyrene vantrives lige godt. De
staar urolig og har et børstende skiddent haarlag.
Sauen trives bedst i en vintertemperatur af ca. -f- 5medens
koen vil have en vintertemperatur af ca. -f- 15 . følgelig behøver
sauen ikke saa varmt opholdssted om vinteren som koen; det er
derfor en stor feil, at man har kjør og sauer i samme fjøs, og
da mau i fjøset holder det kvælende varmt, saa bliver det
utriveligt for sauen. Ulden løsner paa faarene i vinterens løb; thi
den klædning, de skal have til .beskyttelse mod frosten, behøves
ikke, hvor der stadig holdes kvalm, varm luft. Følgen er, at
sauen «ræker» ulden, og man har heri det ypperligste paaskud
for vinterklipning, en af det fremskredne saueholds værste
fiender.
I disse kvalme fjøs forekommer en generel sygdom, der i
disse bygdelag har navn af «alveld», «faarr», «tussen»,
sygdomme, der alle har det tilfælles, at den har sit forløb, naar
dyrene kommer paa havningen. Naar dyrene bliver staaende i
mørke, kvalme rum, der kun faar en smule frisk luft hvergang
dørene aabnes, bliver de opfyldt af skab og reiter. Naar dertil
kommer fordøielsessygdomme paa grund af utilstrækkelig og
slet fodring, skydes ryggen tilveirs, bagparten faar et indknebent
tørt udseende, haarene over krydset og haleroden løsner, og øinene
bliver rindende, og da har man de fuldt færdige symptomer paa
«alv-elden».
’Skabsyge hos faar og gjeter var før sterkt udbredt paa
Vestlandet, men er nu udryddet.
Faareskabsygen giver sig tilkjende ved en sterk kløe paa de
angrebne steder i huden. 6 å H ager efterat dyret er smittet,
viser der sig paa de angrebne steder haarde og tykke skorper,
og naar sygdommen er meget udviklet, smaa revner i huden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
