- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
518

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■518

KOMSDALS AMT.

Saa er der bebygning oppe i lierne, tættest i
skiferlandskaber, som i Kindalen, hvor gaardene ligger op over dalsiderne.

Bebygning paa moræner forekommer, som paa Stenes i
Norangsfjorden, i Hjørundfjord o.s.v.

Bebygning i botner og i sidedale, der udmunder høit over
hoveddalen, bebygning paa ejektionskouuser og skred, bebygning
paa myr og endelig bebygning paa fiskevær uden nævneværdig
jordsmon o.s.v.; alle disse arter af bebygninger kunde opstilles
og nærmere karakteriseres.

Paa enkelte steder, som i Søkkelven og Hjørundfjord, er
sætrene, tildels som folge af fattigdom paa bygningstømmer, smaa
og usle. De søndmørske sætre ligger ofte i kort afstand fra
gaardene og er for en stor del ikke beboede hele døgnet.

Eiendommelig er bebygningen paa de gaarde, som ligger paa
en flaa.

En flaa, flertal flær, er en afsats paa en fjeldside, en liden
flade med bråt berg ovenfor og nedenfor. Flere gaardnavne er
sammensat med flaa, saaledes Hisflaaen, Gjeitflaaen, Knivsflaa og
Skageflaaen.

Mange steder kan fjeldsiden falde stupbrat ned i fjorden,
og saa kan der hoit oppe være en liden flade, en flaa, hvor der
kan bygges en gaard; ovenfor den hæver da fjeldet sig atter bråt.
Er nu fjeldsiden steil, og flaaen ligger høit, saa kan beliggenheden
blive høist paafaldende, som i Geiranger og i andre egne omkring
Storfjorden.

Selv for den, som er vant med vestlandsk natur, vil
bebyggelsen i Geirangerfjorden forekomme mærkværdig. Ingen anden
fjord har gaarde som Horvedrag, Knivsflaa, Skageflaa eller
Gausdal. Det ser ud, som gaardene ligger utilgjængelige eller
rettere ubestigelige, og hvordan man kommer op til gaardene fra
nøstene, som sees ved sjøkanten, er ikke altid let at se. Men
folkene her greier det godt og slaar sig godt igjennem paa sine
gaarde.

Men disse egne i det indre Søndmørs fjorde er fremfor nogen
landsdel udsat for sten- og sneskred, som har taget mangen gaard
og mangt et menneskeliv.

Her er gaarde, skriver Strøm, som ligger saa høit og
vanskelig til, at man undrer sig over, hvorledes folk kan komme
derop, end sige hvorledes de kan bo og ernære sig der. Ikke
desto mindre er disse fjeldboeres vilkaar i mer end en henseende
vel saa gode som de fleste andres; hvad der mangler dem i
kornavl og andre herligheder, erstattes tilstrækkelig ved deres
kvægavl, som er saa betydelig, at de kan sælge alle slags fedevarer,
samt læder, uld, vadmel og mere i større mængde end deres
naboer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free