Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
519
Fjordene i Norddalen og Sunnelven er paa begge sider
indesluttede af hoie og steile fjelde, saa her er faa gaarde ved
strandbredderne, ruen de ligger enten paa fjeldsidernes flade afsatser,
som kaldes flær, eller paa fjeldaaserne og fjeldryggene, hvor
husene undertiden ligger saa hoit, at man neppe kan se op til
dem, naar man farer forbi tilsjøs.
De store dale, som gaar op fra fjordene, udgjør den bedste
del af herrederne og er langt mere beboelige end strandene, men
de har dog skrækkelig høie og steile fjelde paa begge sider og
er derhos i almindelighed saa trange, at det flade land mellem
fjeldsiderne neppe noget sted strækker sig over ’/is mil i bredde.
Man finder her de usædvanligste og forunderligste situationer,
som noget sted er at se i Norge, og tillige de farligste steder,
som folk kan bebo, dels ved de mange bratte veie og stier mellem
klipperne, dels og især paa grund af de hyppige sne- og
stenskred samt elvebrud.
Sten- og sneskredene er ikke farligst, hvor fjeldsiderne er
steilest og ser fælest og farligst ud; hverken løse stene eller sne
kan ret fæste sig der, men hvor fjeldene er noget skraa, er faren
størst, saa at man i hastig indtræffende tøveir aldrig kan være
sikker paa slige steder i dalene eller fjordene. Paa saadanne
tider maa man, naar man reiser paa fjordene, holde sig
midtfjords, thi skredene, som vistnok for størstedelen falder lige ned
af fjeldsiderne, kan dog ofte kaste stene meget langt ud i
fjordene.
Om gaarden Skageflaa i Geiranger skriver Strøm videre, at den
kan ikke betragtes uden forundring; først sees en træbro, paa hvilken
baadene trækkes af og paa land, eller ud og ind af baadnøstene,
hvilke her, som flere steder i denne egn, knapt har fornødent
rum til at staa paa. Derfra gaar veien som en trang sti i bugter
mellem klipperne og skraat op af fjeldsiden, indtil henimod det.
øverste, hvor den i nogle skridt er afbrudt og ubestigelig, saa at
man der har bødet paa naturens mangel med kunst, nemlig med
en træbro, som ved jernbolter og jernringe er fæstet til fjeldet,
især ved begge ender. Den hænger saaledes mellem himmelen
og fjorden, hvis dybe afgrund sees igjennem broens aabninger
lige under fødderne. Dog er denne bro ikke vanskelig at gaa,
da den ligger næsten horisontal ved fjeldsiden, og den er
desuden forsynet med et høit rækverk af sammenflettet ris paa den
udad’vendende side; men længere ned paa veien er faren større,
og ved den nederste træbro allerstørst paa grund af de farlige
sne- og stenskred, som undertiden løber ned der.
Der er en anden mere magelig vei op fra gaarden Humlung,
men denne er en god del længere. Man pleiede der kun at bringe
sit kvæg op og ned, og i alle andre tilfælde brugtes hin kortere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
