Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■522
KOMSDALS AMT.
Nogle faa enkeltheder omtales ved andre; saaledes var Musgjerds
kirke ligesom Lokens uden taarn, og Frei havde egen støpel.
Flere havde tilbygninger af tømmer; i Bremsnes, Kornstad,
Ranes og Kindalens kirker var der tilsat fløi eller kors, i
Øksendals baade fløi og kor. Øre var halv korskirke. Kornstad kirke,
der stod til 1871, var endel forandret ved ombygning. De fleste
nævnte kirker blev enten nedrevet eller brændte, antændt af
lynild, i løbet af det 18de aarhundrede. Det sidste var tilfældet
med Frei, Bremsnes, Stangvik og Akerø kirker; Musgjerds og
Løkens kirker i Sundalen blev ødelagte af sneskred, efterat den
sidste engang tidligere var flyttet for elvebrud.
De enkelte kirker er omtalte i herredsbeskrivelserne.
Husbygninger. Den ældste husbygning i vort land var
røgstuen, røykstova, ljorestova, rotstova. Rotstova betyder egentlig
en stue med frit ledigt rot eller tag, altsaa stue uden loft. I
de ældste røgstuer brændte ilden midt paa jordgulvet paa en
stenlægning her, paa aaren eller aren, oldnorsk arinn. Det bliver
da en røgstue med are eller en årestue. Røgen steg op under taget
og ud gjennem en aabning her, ljoren, hvilken kunde lukkes
med en ramme overspændt med en gjennemskinnelig hiude, sjaa,
f. eks. mavehinden af en ko. Der var ikke vinduer i røgstuen,
men lyset faldt ind ovenfra gjennem ljoren eller gjennem den
gjennemskitinelige hinde, naar sjaaen laa over.
Disse røgstuer med are blev paa Vestlandet afløst af røgstuer
med røgovne, røgovnstuer, medens de paa Østlandet blev afløst,
af peis eller lysovn med pibe for røgen.
Den plankevæg, som anbringes paa ovnens side, kaldes
ovn-bolle paa Nordmor, i Romsdalen heder det gimling, i Hardanger
skjeltile (oldnorsk skjaldpili) i R3rfylke brik. Den skjuler ovnens
stenmur, som ellers skulde have staaet der bar og ujevn.
Røgovnstuer (røykj-omn-stugu) kaldes paa Nordmør stuer med
det særegne ildsted, som heder røgovn (røykj-omn).
Røgovnen er muret af sten, ofte mandshøi og vel saa det,
tildels over 1.5 m. lang og næsten lige saa bred paa forsiden.
Den er muret op fra selve hustomten af og staar i et
stuehjørne ; der er et plankeværk om den indre side og en
plankeklædning om fodeli paa forsiden, saa kun den øvre del af forsiden
med selve ovnsaabningen kommer tilsyne. Plankeværket paa den
indre side kaldes som nævnt ovnbolken.
Muringen af ovnen er temmelig ufuldkommen, med
lerkli-ning istedetfor kalk, og ovnen er saaledes et svært og tungt
murværk uden synderlig styrke. Hvis stenmassen giver sig, kunde
ilden komme igjennem og naa væggen. Ved ovnbolken holdes
stenmassen i klemme, saa at den ikke kan give sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
