- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
523

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING.

523

Ovnens fod springer frem paa forsiden, saa der her bliver
en liden afsats, gruen. Naar veden i ovnen er udbrændt, kan
gløderne rages ud i en liden fordybning i denne grue, lige foran
ovns-aabningen. Her kan der sættes eller hænges en gryde til kogning.

Røgovnen mangler som nævnt røgpibe, og en stue med
røgovn maa derfor være uden loft, forat røgen kan finde en udvei.

Naar røgovnen skulde opvarmes om vinteren, lagdes først et
stort fang ved i ovnen, og den stabledes op, saa at der blev god
lufttræk. Luen med røg slog snart ud af ovnen og slikkede
opefter det sodede tag, saa det saa helt farligt ud. Røgen væltede
tyk ud i stuen, og man vilde ikke kunne holde ud der, hvis
ikke ljoren blev aabnet og derhos stuedøren sat halvt aaben ; da
strømmer den kolde luft ind ad døren og røgen ud af ljoren.

Gløderne ragedes ud paa gruen, naar ilden holdt op, og der
kunde da hænges en gryde over.

Naar branden og røgen stanset, vilde snart den røg, som
var i værelset, lette sig saa meget, at der kun blev igjen som en
sky over hovederne paa folket i stuen. Nu «lægges stuen igjen»,
som det heder, det vil sige, man lukker døren og lægger dækselet
over ljoren, hvilket skede ved .hjælp af en stang.

Da bliver der meget varmt. Ovnens svære stenmasse, som
er gjennemvarmet ved denne ilding, vil paa en ikke altfor kold
vinterdag holde stuen varm til henimod aften. Da ildes der
atter, og saa holder stuen sig varm til om morgenen.

Taget i en røgovnstue blev røget, sodet og mørkt. Men midt
i tagets dunkelhed gjør Ijorelyset et livligt indtryk, og det sorte
spærretag er blanksort, ligesom fernisseret, naar den løse sod
er feiet væk. Den nedre del af væggen, omtrent til mandshøide,
holdtes saa hvid som mulig.

Der blev en svær hede i en slig stue og folkene laa mange
steder splitter nøgne i sine senge.

Den brug af røgovne, som afløste årestuen, antages indført af
Olav Kyrre (1067—1093). De betegnede i sin tid et fremskridt. Der
blev bedre plads i stuen, naar ildstedet kom i hjørnet, man kunde
ombytte jordgulvet med et trægulv, opvarmningen blev jevnere
og holdt sig længere, medens luften i årestuen kun holdt sig
varm, saalænge ilden brændte. Derhos kunde man med rogovnen
bygge to stokværk, et ovre, hvori ovnen stod, medens det nedre
kunde benyttes som oplagsrum.

En saadan røgstue i to etager var der endnu til i Strøms
tid omkring 1762, men de har da været sjeldne. Under
beskrivelsen af Ulstein herred beretter han, at paa gaarden Alme
findes en røgstue, som er bygget paa. en nu ganske ubekjendt
maade og følgelig maa være overmaade gammel. Den bestaar
af 2 etager, nemlig af en saakaldt bod nedenunder og en røg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free