Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■524
KOMSDALS AMT.
stue af sedvanlig indretning ovenpaa, hvortil man gaar op paa
en trappe eller træbro.
Efter ildingen i en røgovn udvikles kulos af de gløder, som
ligger og ulmer paa gruen, og disse og uddunstningerne under
menneskenes ophold maa beholdes i stuen, naar man skal have
nytte af røgovnen som brændesparende. Aabner man ljoren for
at slippe kulosen og kvalmen ud, saa slipper man en del af
varmen ud.
I årestuen var der overflødigt lufttræk og frisk luft hele
dagen, da det i det høieste var om natten, at ilden var slukt og
ljoren lukket.
Men dette overflødige lufttræk i årestuen medførte den
ulempe, at her blev en saa ujevn varme, saa man kunde fryse
paa den side, som vendte fra ilden, i samme stund som man havde
det for hedt paa den anden side.
Indtil 1750 og i de fleste bygder længer har Søndmør været
bebygget med røgovnstuer fra de inderste bygder og ud til øerne
Til naboamtet, Nordre Bergenhus, i Leikanger præstegaard
kom der en kakkelovn i provsten Jens Bugges tid, og han døde
1 685 ; før var der røgovne.
Paa gaarden Smedstad i Øksendalen stod i aaret 1859 den
sidste røgovnstue i herredet.
Om husene paa Søndmør omkring 1762 beretter Stram, at
vaaningshusene eller de huse, som stod paa tunet, var først
røgstuen, en stue uden loft, med en nær ved døren staaende
skorsten eller hvælvet ildsted, hvorfra røgen slog op og gik ud
igjennem ljoren, et firkantet hul øverst oppe og midt paa taget.
Saa længe ilden brændte paa skorstenen, var stuen fyldt med
røg, og den blev, saa langt røgen gik, sort og dækket med sod
fra det øverste af taget lige ned til sparreværket og en del af
væggene, hvilke vaskedes og holdtes rene; den tømmerstok, som
skildte mellem det sodede og vaskede, bemaltes med kridt en eller
to gange om aaret «i adskillige artige figurer». Naar ilden var
udbrændt paa skorstenen, lukkedes ljoren til, enten med en
firkantet træluge, kaldet skjold, eller ogsaa med en sjaa, en firkantet
træramme, overdragen med en gjennemskinnelig komave; den
maatte bruges om dagen for at faa lys. Ljoren toges af og paa
med en stang, som kaldtes sjaastang.
Indretningen i disse stuer var altid ens; overalt var
der lange bænke fæstede til væggene, et bord stod øverst i
stuen, og det var næsten lige saa langt som stuen var bred,
sædvanlig var bordet 1 alen eller 5 kvart bredt; og bordene var
ikke sammensatte, men bestod af et helt træ; de viste, hvor
store og tykke furutræerne havde været i ældre tider. Foruden
bord og bænke var der altid et par træskabe fæstet til væggene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
