Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■526
KOMSDALS AMT.
De fleste huse var dengang bj’gget i en tid, da der endnu var
god tilgang paa furuskog, og de var oftest 1 til 200 aar gamle
og mere. Forat de ikke skulde raadne, maatte de forsynes med
bordklædning, eller med lange svaler og skot som tilbygninger ved
siderne; disse tog af for uveir og tjente som oplagssted for
brændsel og andet. Bygningstømmer til nye huse var det
kostbart og vanskeligt at faa, da det meste maatte hentes fra
Romsdalen ; adskillige ellers gode gaarde maatte ligge ode, fordi husene
var forfaldne, og der var ikke nogen, som kunde eller vilde sætte
dem i stand. Husene i fjordene var bedre og større end ved
sjøkanten, de saa noget sorte ud ligesom besmurte med tjære,
hvilket tilskreves solen.
Husene paa gaardene var mange, men kunde næsten alle
deles i vaaningshuse, avlingshuse og sjøhuse, hvilke alle stod
hver for sig spredt hist og her; dels af forsigtighed, forat de
ved ildebrand ikke paa en gang skulde ødelægges; dels sattes
fæhusene paa bakker, forat gjødningen kunde faa bedre afløb til
den nedenfor liggende eng. Sjøhusene maatte bygges nær ved
sjøen, enten de andre husene laa nær sammen eller ikke; dertil
kom, at alle husene ikke blev bygget paa en gang, men
efterhaanden som de trængtes.
Foruden den før omtalte røgstue og kove, som var det
egentlige vaaningshus, havde de fleste bonder andre huse nær stuen,
men ikke under samme tag. Saaledes var der en sengebod eller
sengekammer for fremmede. Boden var forsynet med vindu, loft
og nogle senge. Der var stabbur, hvor korn, mel, brod og alle slags
fedevarer gjemtes. Dette hus stod altid paa stolper eller korte
træ-fødder, dels for at hindre fugtighed, dels for at holde rotter og
mus borte; det var forsynet med en fritstaaende trappe eller
egentlig stabbursklop, fra hvilken man maatte gjøre et spring
over til stabburet.
I ildhuset bryggedes, bagedes og kogtes, især om sommeren;
thi om vinteren, naar røgstuen skulde holdes varm, benyttedes
ilden der til kogning. I ildhuset tørrede man korn; det skede i
en stor gryde, som hang over ilden ved en skjærding eller en
jernkrog saaledes indrettet, at den kunde gjøres kort og lang.
Eller det tørredes i en stor udhulet stok, hvori man kastede varme
stene; imidlertid rørtes kornet godt om, for at det ikke skulde
forbrænde; om vinteren brugte man i dette tilfælde de sædvanlige
stueovne eller skorstene, som var hvælvede og flade ovenpaa og
vel skikkede til at tørre malt og korn paa.
Dette slags huse fandtes almindelig paa alle gaarde.
Fornemme folk, skriver Strøm, boede dog ikke i røgstuen,
men overlod den til tjenestefolket under navn af borgestue.
Vaaningshuse paa fornemme steder var omtrent som kjøbstadhuse;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>