Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKBYGNING.
527
to høie lofter forsynede med bordklædning og maling (undertiden
ogsaa med tagsten) og indvendig delte i smaa og store stuer,
sale og kammere, møblerede paa kjøbstadvis.
Avlingshuse kalder Strøm alle huse til korn, hø og kvæg.
Det var løen eller laden som under et tag indbefattede baade
korn- og høladen. Fjøsene eller fæhusene, hvor kreaturerne holdt
til om vinteren, var kofjøs til kjørene, sauefjøs eller smalefjøs
til faarene og stald til hestene.
Fornemmelig om sommeren brugtes sel paa sætrene til
bolig-for budeierne, og der var fjeldlader, hvor fjeldgræset høstedes,
og sommerfjøse, hvor kreaturerne lodes ind i kolde høstnætter.
Sjøhusene var nøstene, baade jægtenøst og baadnøst, og
paa nogle steder vednøst, eller nær ved sjøen staaende huse til
opbevaring af ved. Skjaaer eller skur til tørring stod nær ved
sjøen og bestod kun af bindingsværk beklædt med brædder,
hvilke ikke sloges tættere sammen, end at vinden kunde trænge
igjennem og tørre fisk, garn og andet. Sjøboder var at betragte
som pakboder for tørfisk, tran, rogn, sild og andre slags varer.
De brugtes hos handelsmænd og maatte for bekvemmeligheds skyld
bygges nær ved sjøen eller paa bolværk i sjøen, saa fartøierne
kunde lægge til og losse eller lade.
Smedjer var der paa mange steder. Kværnhuse byggedes
lige over elvene og dreves altid ved kværnkaller eller staaende
hjul. De var temmelig almindelige; hvor der var en elv ved en
gaard, havde sædvanlig hver bonde sin kværnkall.
Kjølne, kylna, var et hus uden loft med en firkantet teglovn
i midten, hvorover lagdes en stor og flad stenhelle til at tørre
korn og malt paa. Slige heller kjøbtes sædvanlig fra Hardanger
og var af veksten; men i mangel af dem brugte man nogle
rundt om væggene fæstede træbænke, hvorpaa kornet lagdes.
Røken gik ud af ovnen igjennem et hul paa en af siderne og
derfra op igjennem ljoren. Dette slags huse brugtes, skriver
Strøm, aldrig hos bønder, og hos andre kun sjelden.
I midten af det 18de aarhundrede var vinduer sjeldne paa
Vestlandet. Omtrent aaret 1750 beretter dr. Erik Pontoppidan,
biskop i Bergen, om bøndernes huse i Bergens stift, at de var
uden vinduer, saa det var sjelden endog hos en rig bonde at
finde en saakaldt glasstue.
Efterhaanden som glas blev almindeligere, og man trængte
mere lys, huggedes der aabninger i røgstuens vægge, og der
anbragte et vindu, næste generation kanske et til, og en tredje
generation kanske et tredje.
Paa gaarden Ørsund i Romfo sogn, Sundalen præstegjeld,
stod ind i 1870-aarene en stue, som havde faaet skorsten og
kun brugtes som bryggerhus og sommerstue, men som havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
