Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■582
KOMSDALS AMT.
i ovnen er 1.6 m. dyb, den største bredde 0.9 m., i begge ender
noget smale. Overrummet, der er hvælvet, er paa det høieste
0.6 m. høit, saa en voksen mand kan skjule sig i den. Stuen
har nu faaet to vinduer. Indtil omkring 1890 var denne røgstue
familiens beboelsesrum.
Køgovnstuerne var efter Eilert Sundt udbredt i Hevne, Nordmør,
Romsdalen, i hele Bergens stift og i Ryfylke fogderi. Helt har
aarestuen dog ikke manglet paa Vestlandet.
Sundt omtaler et sagn, hvorefter «kongestuen» paa Aspen i
Tingvold i Nordmør, som brandt op i 1804, i den ældste tid
skal have havt ildsted midt paa gulvet. Dette sagn er dog ikke
saa ganske sikkert.
Sæterhuse med grue midt paa gulvet har der været paa
Søndmør, og Grude omtaler i sin bog om stølsdriften paa
Vestlandet af 1891, at en budeie paa Søndmør kunde mindes
saadanne fra sin ungdom.
Paa Haarstad i Sundalen var huset for midten af 19de
aarhundrede en aarestue lig Jutulstuen paa Uv i Rennebu. Aaren
eller ildstedet stod omtrent midt paa gulvet lige under ljoren,
der dækkedes med sjaa eller tyndt skind, naar der ikke var ild
paa aaren. Dalen er her saa trang, og fjeldene er saa bratte, at
man, naar man sad paa bænken med ansigtet vendt mod den
fremludende Haarstadnut, kunde se denne gjennem ljoren.
Røgovne og røgovnstuer omtales af Anders Sandvig fra
Romsdalen og fra Søndmør.
Fra Vestad i Bud har Anders Sandvig nogle aar før 1907
seet en aarestue — efter sagnet en gammel præstegaard — med
aaren i det indre hjørne skraa over for indgangsdøren. Aaren
var temmelig stor, omtrent 3 alen i firkant med almindelig høide
over jordgulvet. I hjørnet, hvor aaren støder ind til væggen,
var opmuret en kant af Hade stene i en alens høide fra selve
ildstedet. Ljoren havde sin plads midt paa taget. Stuen blev
revet omkring 1903—04 og var vistnok en af de sidste aarestuer
i Romsdalen.
Røgstue kaldes som nævnt undertiden med navnet
ljore-stue. Men der kan, som forklaret, være ljorestuer, som ikke
tillige er røgstuer; i ikke saa faa stuer er der istedetfor røgovn
kommet kogeovn med tilhørende rør og røgpipe, men ljoren staar
endnu for at kunne slippe ud dampen og den kvalme luft.
Det var vanskeligt at faa dækselet paa ljoren til at slutte godt;
det vil gjerne dryppe, og den del af plankegulvet, som er lige
under ljoren, vil gjerne raadne. Denne del af gulvet var derfor
undertiden lagt af sten.
Naar distriktslægerne beklager afskaffelsen af røgstuer, saa
er det vel egentlig ljorestuerne, som tillige har ovn og røgpibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
