Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
531
lem eller loftsgulv over stueu. og om man vilde, kunde man bygge
et ovre stokværk paa huset.
Det nye ildsted var enten en muret lysovn eller en jernovn
^kakkelovn), som enten var bilæggerovn, vindovn eller kogeovn.
Skikken med lysovn er kommen fra indlandet af, og har
først naaet de inderste bygder af fjordene.
Ude ved havkanten kom bilæggerovnen istedetfor røgovnen.
1 de bygder, hvor det var smaat med ved, og hvor man maatte
bruge torv, som ude mod havkanten, maatte bilæggerovnen være
velkommen.
Bilæggerovnen blev almindelig i de skogløse, torvbrændende
kyststrækninger, og den er det vel, som har udryddet røgovnen
i de ytterste bygder i Nordmør og paa Haramsoerne i Søndmør.
Bilæggerovnen vender ikke ovnmundingen ind mod stuen;
forsiden gaar igjennem væggen og vender ud imod en skorsten i
et kjøkken, som maa være ved siden af stuen. Fra dette kjøkken
af lægges der i ovnen, og det er vel af denne omstændighed, at
den har det tyske navn bilæggerovn.
Vindovne eller almindelige kakkelovne er senere indført.
Bilæggerovnen havde en ulempe; det luftskifte, som
foregaar i stuen ved ildingeu i en ovn, i en røgovn et par gange i
døgnet og i en vindovn idelig, finder ikke sted ved
bilæggerovnen ; den kvalme luft blev paa denne maade ikke erstattet af
ny. 1 kystegnene, hvor bilæggerovnen var i brug, er der jevnlig
blæst, og husene er gjerne slet tømrede samt døre og vinduer
slet snedkrede, saa der bliver dog luftskifte ved træk igjennem
sprækker og aabninger paa alle kanter.
Paa Haramsøerne var der i 1856 kun sagn om røgovnstuer.
Strøm siger, at det var ude mod havkanten, man først begyndte
at indføre bilæggerovn. Ligesaa var det paa Nordmor.
I Søkkelven fandt Sundt i 1856 den gamle skik næsten
uforandret. Paa Aure i Søkkelven, omkring kirken, var der 8
bønder, som alle boede i røgovnstuer. Disse stuer var ikke helt
simple; de fleste havde enten kleve eller et langkammer, og 6
af 8 stuer havde derhos en tilbygget kakkelovnstue. 1 hele
Søkkelven var der kun 6 gaardbrugere samt nogle faa husmænd, som
ikke boede i røgovnstuer.
Røgovnstuerne forsvinder nu mere og mere.
I Tingvold herred paa gaarden Gyl staar, efter Willi. Lund,
eudnü en røgstue med røgovn. Den skal være omtrent 121) aar
gammel. Stuen er henimod 7 m. lang, bredden noget mindre.
Røgovnen er bygget af naturlige, helst noget flade stene, der er
bundet sammen med ler. Den er 1.9 m. lang og 1.8 m. høi;
foran ovnen springer frem en 0.5 m. bred grue med en
fordybning i midten for gløderne. Ovnsrummet eller den indre hulning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
