Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■262
KOMSDALS AMT.
(erigeron uniflorus), den om smeJde mindende wahlbergella apetala,
den fiolette aurikel primula seotica og snesildren (saxifraga nivalis).
Fjeldplanterne følger paa sine steder langt nedad
fjeldskraa-ningerne, undertiden helt til foden af fjeldet, og i de trange
sæterdale Gjeitaadalen, Repdalen og Grovudalen findes arktiske
planter nede i dalbunden, hvor de især er udbredt paa de store
sandører langs elven. I Grøvudalen kan saaledes alle de
sidstnævnte planter gjenfindes paa elvebredden, og endnu en del, som
ikke er bemærket oppe paa fjeldene, optræder her nede i dalen.
Saaledes vokser den lille valmue papaver radicatum paa sandørerne
i saadan mængde, at disse gulner af blomstermasserne. Fremdeles
findes her den lille grønlige orchidé fjeldkurrel (chamæorchis alpina),
den hvide eller lysfiolette skrinceblom-art arabis petræa, den
sjeldne smaaarve sagina nivalis og mogop (pulsatilla vernalis). Den
sidste har om vaaren pragtfulde store hvide eller lyst
graa-fiolette blomster, der paa korte, lodne stilke stikker op fra den
grundstillede bladroset. Endelig vokser her ogsaa den tuede
fjeldarve (alsine strida), den dvergagtige, til syrefamilien hørende
koenigia islandica og de i amtet sjeldne planter carex capitata og
bregnen berglok (eg st op teris montana). Et stykke ovenfor Gjeitaaen,
i lien ved Storhvelvsbækken er bemærket den sjeldne rødblomstrede
saxifraga Ineraciifolia, som foruden Sundalsfjeldene kun har meget
faa voksesteder i Norge.
Fjeldene paa nordsiden af Sundalselvens dalføre har derimod
en temmelig tarvelig vegetation; især er dette tilfælde med de
ovenfor birkegrændsen liggende vidder med storstenet grund og
bræpartier. Paa skraaningerne af enkelte fjelde, som Hofsnebha
ved Sundalsøren kan der imidlertid være en noksaa artrig og
frodig fjeldfiora ligesom ogsaa under fjeldvæggene eller oppe i
lierne i Lilledalen. Paa disse steder vokser mange fjeldplanter,
hvoraf det overveiende antal dog er af dem, der pleier at betegnes
som almindelige fjeldplanter.
Ogsaa de opiinod 2000 m. høie grændsefjelde mellem
Romsdalen og Søndmør har, ligesom fjeldpartiet i Tafjord og Norddalen
i Søndmør, kun en meget sparsom og lidet interessant flora.
Kun en og anden noisom og haardfør plante er at se mellem
stenblokkene i det urede landskab. En behagelig undtagelse
danner kun de ligeoverfor Rendalssætrene liggende Dermaalshaugers
grusede og skifrige hammere og skraaninger, hvor der er rigelig
af reinblom og en del af de arter, som pleier at ledsage denne.
Eiendommeligt for amtets indre fjeldtrakter er det, at nogle
typiske vestlandsplanter optræder der, ofte i selskab med de
ægte fjeldplanter. Saaledes er den smale kambregne (blecknum
spicant) og den gulblomstrede vallsaks, rome eller benbrwk (narthecium
ossifragum) almindelige paa fjeldmyrerne i Troldheimen, f. eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
