Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.1KST1.IVKT
under fjeldene tnod Rindalen og paa Foldalens vestside og under
de planterigere fjelde paa denne dals østside, og de trænger endog
helt ind til lierne paa Gjevilvatns nordside, hvor de kan vokse
side om side med de sjeldneste arktiske planter. Paa fjeldmyrerne
langs Buln paa nordsiden af Foldalen findes, foruden disse to,
ogsaa klokkelyngen ferica tetralixj. Enkelte steder som ved foden
af Troldhætta vokser ligeledes bustesev fjuncus squarrosusj.
Som det vil sees, er efter dette fjeldfloraen flere steder i
amtets indre dele baade rig og afvekslende. Dette bliver
imidlertid snart anderledes, eftersom det bærer vestover og nærmere
kystegnene. Allerede de fjelde, som ligger ved bunden af de
dybe fjorde, mangler flere af de længere inde optrædende planter.
Storst forandring mærkes dog i de ytterste kystegne paa
skjærgaarden fjeldknauser. Her er de brogede planteselskaber
forsvundet, de sjeldne fjeldplanter søges forgjæves, kun de mest
haardføre er tilbage, især lyngvæksterne med sine tykke, tørre
blade og træagtige stængler. Af saadanne er der paa
fjeld-plateanerne i de ytterste kystegne melbær (’arctostaphylos ava ursij
og den om høsten saa vakkert røde rypebær (arctostaphylos alpina),
den lille grepplyng (azalea procumbensj og blaalyngen (phyllodoce
roerulea) med de naaleformede blade og blaarøde blomsterklokker.
Ogsaa fjeldmarikaaben (alchemilla alpina) med de koblede, paa
undersiden vakkert sølvglinsende blade, fjeldsmelden, (silene acaulis),
dverg-birk, fjellris eller rape (betala nana), fjellniopilen (salix herbaceaj,
jordens mindste pilart, og kraakefod (lycopodium selago) med dens
slægtning lycopodium alpinum hører til de almindelige planter paa disse
fjelde. Den største udbredelse har dog røslyngen, som mangesteds
er helt eneraadende eller, hvor dette ikke er tilfældet, dog danner
hovedmassen eller en fremtrædende bestanddel af plantedækket.
En almindelig plante i lyngtæppet er ogsaa det lille tynde, men
stive græs faaresvi.ngel (festuca ovina var. vivipara■).
Her og der kan man imidlertid i de egentlige kystegne ogsaa
træffe paa steder, som er mere begunstiget af naturen. Et eksempel
herpaa er Tverfjeldene i Frænen, hvor der omkring Troldkirken
forekommer reinblom (dryas octopetala) blandet med fjeldastragel
(astragalus alpinus) og fjeldfrøstjerne (thalictrum alpinum), og hvor
ogsaa vil gjenfindes rynkevidjen (salix reticulata) og de to vakre
veronika-arter Veronica saxatilis og alpina foruden den
hvidblom-strende Jjeldskrinneblorn farabis alpina). Ligeledes optræder de tre
star c.arex rupestris, c. lagopina og c. atrata i dette selskab.
Vækstlivet i birkelierne. 1 amtets indre fjeldegne er der
mangesteds vakre birkelier, hvor fjeldbirken (betala odorata) danner
skog eller krat paa fjeldsiderne op til 900—1000 m. o. h.
Sammen med den er der ogsaa enkelte træer af asp (populus tremula),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
