Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET
.">4 5
Hor og der sees i lien mellem stenene lysegrønne klynger af
bregner, af store arter som strudsebregne fstruthiopteris germaniea), der
er let kjendelig derpaa, at dens indtil meterlange blade er stillede
i en tragtformig kreds, hvor smaa mørkere blade med
formeringsorganer sidder nede i bunden, endvidere skogburkne (asplenium
fili.r femina), ormetelg (polystichum filix mas), brodtelg (polystichum
spinulosum og fjeldbrom (polypodium rhæticum) eller - smaa arter,
hvoraf tredelt sisselrod (polypodium dryopteris) og den haarede art
polypodium phegopteris er de hyppigste.
Endelig findes der i denne livegetation nogle høie græs, af
hvilke især skal fremhæves det fine, bredbladede miljegræs (nlilium
eß’usum) og rørhvein (calamagrostis phragmitoides) med den tætte og
store blomsterdnsk i straaets top.
I disse høie urtekrat, hvor som regel ikke alle arter findes i
samme mængde, men hvor gjerne fiekkevis nogle faa, ofte kun
en eneste er i overvægt, er der ogsaa sædvanlig en
undervegetation, dannet af lavere vækster. Ikke sjelden støder vi
saaledes paa den gule, vellugtende fjeldfiol (viola hifiora) eller den
storblomstrede stjerneblomst stellaria nemorum og den paa
Vestlandet saa almindelige orchidé plettet marihaand (orehis maculatal og
dens slægtning med det længere og ensfarvede rode aks,
bruds/tore (gymnadenia conopea), som alle helst vokser paa temmelig
fugtig bund.
Denne slags urtelier naar, som før bema>rket, i amtet
intetsteds en saa frodig udvikling som paa fjeldsiderne i de indre
trakter. Længere ud mod havet aftager birkeskogen, og urterne
mindsker i antal. I de ytterste kystegne, særlig paa øerne,
eider saagodtsom ingen birkelier, og de urter, som i mere beskyttede
egne ledsager dem. er derfor her lidet fremtrædende. Paa
fastlandet kan der dog hist og her træffes vakre birkelier, som f. eks.
paa det af bække vel gjennemvandede lænde under Gamlemsveten
paa Hildrestranden i Haram og ligeledes under Mælen og
Stems-hesten i Hustad og i Trolddalen under Tverfjeldene i Frænen.
I disse lier optræder der endnu nogle af de urter, som i do indre
trakter smykker fjeldsiderne, saaledes turt. den hvidbladede ranunkel
ranunculus aconitifolius), skogstorkeneb, hvidbladtistel, humleblomst og
mjødurt.
Vsekstlivet i urer. Kør er omtalt, hvorledes fjeldsiderne i
amtets indre fjeldtrakter op til en vis høide over havet tildels
er dækket af skog eller krat af fjeldbirk (betida odorata), og
hvorledes der i 1}- af denne vokser frem høie, kraftige urter,
som danner krat under birken. I de lavere dele af dalsiderne,
særlig i de dale, som munder ud ved fjordbundene, blandes disse
planter op med andre, mere ømtaalelige, ligesom der ogsaa træder
35 —■ Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
