Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■544
KOMSDALS AMT.
hæg (primus padusj og rogn fsorbus aucuparia), hvilke undertiden
naar lige høit som birken, men da kun i smaa forkrøblede
buske eller ganske låve skud. Endel vidjer er der ogsaa iblandt,
helst i den øvre del af birkebeltet, saaledes de to graavidjer
salix glauca og salix lapponum, den sidste ofte kaldt myrvidje.
Ogsaa de høie, gronbladede arter salix nigricans og salix phylicifolia
forekommer her.
I de lyse birkelier er der ofte et frodigt vækstliv paa
skogbunden ; saaledes er dette tilfælde i amtets indre fjelddale, hvor
fjeldsiderne paa langt hold lyser en imøde med det friskeste
grønne farveskjær. Der hvor jordbunden er tilstrækkelig fugtet
af nedsildrende vand, er der i ly af birken tætte krat af
meter-høie eller endnu høiere, kraftige urter, ofte med pragtfulde
blomster. Denne urteflora kan under gunstige betingelser gaa
betydelig høiere op paa fjeldsiden end birken, saaledes træffes
især langs fjeldbækkene ikke sjelden en og anden liplante helt
oppe i lavbeitet eller endog lige opunder sneen.
Af disse liers vegetation, som forøvrigt bestaar af talrige
arter, er det enkelte planter, som ved sin størrelse eller ved sine
blomster lettere tiltrækker sig opmærksomheden end andre.
Dette er tilfælde med den høie tyrhjelm, torhjelm eller lusehat
(aconitum septentrio»ale), hvis lange blaa blomsterklase kan naa
op i mandshøide, ligesom turten, bjorneturt (mulgedium alpinumj;
disse to planter hører til liernes pragtfuldeste vækster. Andre
meget iøinefaldende liplanter er den rode pragtstjerne eller
fløiels-pung fmelandrium silvestre), men især den fiolette, rigtblomstrende
skoystorkeneb (geranium silvaticum) og gjeitrams (epilohium
angusti-folium), der om sommeren kan farve større flekker i lien
rod-fiolette ved sin blomstermængde, medens om høsten denne farve
afløses af bladenes dybrøde.
Saa kan nævnes den hvidblomstrede ranunkel (ranunculus
aconitifolius), sammen med dens mindre slægtning hvitveisen,
kvitsymra (anemone nemorosa), endvidere kvanne (angelica archangelica).
sløke (angelica silvestris) og hundekjeks (anthriscus silvestris), den
vakre blaa forglemmigej, mariauga (myosotis silvatica) og i et par
lier fjeldflok (polemonium coeruleum), en art, som paa grund af
sine vakre blaa blomstersamlinger ogsaa plantes ind i haver.
Almindelig i disse lier er ogsaa hvidbladtistel (cirsinm heterophyllum),
hvis blade er sølvhvide paa undersiden, men mørkegrønne oppaa;
dens rødfiolette, langskaftede blomsterkurv har i formen ikke liden
lighed med en malerkost. Endvidere findes den sterktduftende
mjødurt (spiræa ulmaria), baldrian eller vendelrot (valeriana sambuäfolia),
e.nghumleblomsten (geum ri.väle) med den nikkende, udvendig brune,
indvendig gulrøde blomst, syre (rumex acetosa) og kranskonral
(convallaria verticillata).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
