Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■550
KOMSDALS AMT.
storkenæb (geranium silvaticum), firkantet perikum (hypericum
quadraii-gulum), brunrod (scrophularia nodosa), baldrian eller vendelrot (valeriana
sambucifolia), syre (rurnes acetosa), mjødurt (spiræa ul maria), gjeitrams
{epilobium angustifolium), og dennes mindre slægtning epilobium
montanum, humleblomst (geum rivale), fuglevikke eller fugleljoe (vicia
crrarca), fremdeles gulmaure (galium verum) og den fladbelg
(lathyrus pratensis) og endelig tveskjægget veronika (veronica chamædrt/s)
og lægeveronika (v. officinalis). Af bregner er der ormetelg og
skogburkne, brodtelg (polystichum spivulosum) og almindelig sisselrotI
(polypodium vulgare). I denne nr vokser ogsaa den for vestkystens
løvskoge og enge saa karakteristiske jordnød (jbunium flexuosum/,
som har sin egentlige nordgrændse paa denne ø, idet den
nordenfor kun er fundet paa et par afsondrede steder i Nordland.
Vsekstlivet ved kysten. I det store og hele taget er
vegetationen i kystegnene ensformig og fattig paa arter. Thi, som
allerede før paapegt, mangler her talrige af de planter, som i det
indre udgjør en dominerende bestanddel af vegetationen. Saaledes
er høifjeldsvegetationen kun sparsomt repræsenteret ved kysten,
og de frodige urtekrat, som hører birkelierne til eller urernes
løvtræer og buske med de vækster, som ledsager dem, er paa de
fleste steder saagodtsom forsvundet.
Fattigst er plantevæksten selvsagt paa de ytterste mod hav
vinden og bølgerne helt ubeskyttede låve smaaøer og holmer,
intetsteds kan man have bedre anledning til at studere denne
slags plantevækst end i Smølens eiendommelige orige, hvor
farvandet er opfyldt af oer og holmer af de forskjelligste størrelser.
De smaa låve holmer er gjerne helt uden planter. Havet
efterlader ved lavvande et belte af tang nederst i vandskorpen, ellers
er den hvælvede overflade, som i uveir skylles over af bølgerne,
nøgen og graa. Her og der stikker en holme af ved en gulbrun
farvetone; det er, naar den gule lav, væglav (xanthoria parietina),
danner sine skorper paa klippebunden. Men undertiden fanges
øiet af blomsterfarver, selv paa temmelig smaa holmer; især er
det da tiriltungen eller, som den ogsaa kaldes paa Vestlandet,
liritungen (lotus corniculatus), som forekommer paa disse udsatte
forposter, og sender sine rigt blomstersmykkede grene frem
fra klippesprækkerne. De gule eller som knopper gyldenrøde
blomster tager sig her endnu mere pragtfulde ud end i indlandet,
men muligens er det den nøgne og sortgraa baggrund, som lader
farverne træde saa meget kraftigere og renere frem end paa
steder, hvor andre blomsterfarver blander sig i billedet.
Ogsaa paa øerne og langs den ytterste faste kyst er gjerne
plantevæksten lidet afvekslende. Over klippebunden danner lyngen
sit tætte dække, og store strækninger optages af torvmyr. Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
