Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLfVK I .
to vegetationer, lyngmarkens og torvmyrernes, er det, som mest
præger kystegnene. Vistnok er det saa, at deres plantevækst i
det store seet er meget ensformig og trist, men de har dog sin
særlige interesse derved, at de huser flere eiendommelige planter,
som tilhører vor specielle kystflora, og af hvilke en del er blandt
vore vakreste arter.
Om de planter, som mest præger lyngmarkerne og
torv-myrerne i Romsdals amts kystegne, skriver Ove Dahl:
Naar røslynget (calluna vulgaris), der danner lyngtæppets
hovedbestanddel, staar i sit fulde Hor i august maaned, betager
den den ufrugtbare klippegrund dens golde og triste karakter.
Paa øerne i Herø præstegjeld, straks syd for Aalesund, er det
ogsaa, at det sirlige klokkelyng, erica cinerea, har sin nordgrændse,
denne lille busk, der med sine talrige fine rødfiolette klokker
og glatte, naaleformede blade er den største pryd for de nøgne
klipper paa skjærgaarden til Stavanger-trakten og nok tor stilles
i række blandt Norges sirligste og yndigste planter. Inde i
lyngtæppet og imellem eneren vikler sig planter, hvis traadfine,
nedliggende stængler gjør dem særlig skikkede til at optræde paa
saadanne lokaliteter: en art hlaafjær. polygala depressa. en perikum
art hypericum pulchrum, klippemaure eller modra (galium saxatile).
øientrøst (euphrasia gracilis) og jordnød (bunium flexuosum), hver
inden sin slægt den fineste og sirligste indenlandske art. Og
opover ener og lyng rager det indtil 3 fod høie stargræs, care.r
binervis, hvis tynde straa er krumbøiet af de hængende
mørkebrune hunaks, og den kjæmpemæssige storfrytle (luzula maxima)
med sine friskgrønne, næsten tommebrede blade og rige
blomsterstand. Hertil kommer vestlandets smukke, store bregne polystichum
oreopteris med sine smukt grønne løv, der paa underfladen langs
fligenes rand bærer en fortløbende række sporegjemmer.
Om vaaren træder endel lyngartede, tidligblomstrende
fjeld-planter istedetfor den nævnte lyngvegetation paa de nøgne klipper,
som fjeldsmelle (silene acaulis), rødsildre. (saxifraga oppositifolia),
grepplyng eller griplyng (azalea procumbens). Da er det ogsaa, at
kusymren (primula acaulis) viser sig i bakkerne mellem lyng og krat
med sine store gule, fladkravede blomster, hvis stilke udgaar t’ra
roden, en plante, der udmærker kysten fra Kristiansand til
mundingen af Trondhjemsfjorden.
Torvmyren har ogsaa sin eiendommelige vegetation,
hvoriblandt særlig benbræk (narthecium ossifragumj med sine brandgule
blomster paa det stivt oprette skaft, lusegræs eller iglegras
(pedicu-laris sylvatica) med sine nedliggende stængler og hjelmformede,
forholdsvis store røde blomster, en art klokkelyng med lyst
rosenfarvede blomster og dunhaarede, naaleformige blade (erica tetralix),
børstesiv, bustesev eller ßnnskjæg (juncus squarrosus) med sine tæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
