Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVKT
r» il ;>
rodder forankres i sanden. Disse grenede stængler udvikler,
efterhvert. som de vokser, et stort antal knopper, som bryder sig vei
op gjennem sanden og udvikler sig til de grønne blad- og
blomsterbærende skud. Det er let at forstaa, at en plante med
denslags bygning maa kunne brede sig over større strækninger.
I Danmark, hvor sandstrandene er af langt storre udstrækning,
end forholdet almindelig er hos os, kan denne plante danne
næsten sammenhængende belter af flere meters bredde og
hundreder af meter i længde.
Spredt i denne straudarvevegetation er der paa Roaldsanden
ogsaa endel af det stivt oprette, lyst graaliggrønne, omtrent
alen-hoie græs strandrug (elymus arenarius) og af en star. care.r arenaria.
Den sidste har meget lange stængler, som kryber langsmed
overfladen, men et stykke under denne, gjennem sanden, i hvilken de
er fæstet ved rodknipper; med visse mellemrum udgaar de
blad-og aksbærende skud op i dagen, de er kun et par dm. høie og
har i toppen de brunlige, tætsiddende aks. Disse aksbærende
stængler kommer saa regelmæssig frem, at de kan forfølges som
en tydelig række, som da viser den i sanden skjulte stængels
forløb. Paa steder, hvor dette star lever under særlig gunstige
vilkaar, kan dets stængler blive 20 m. og endog længere. Ogsaa
et andet strandgræs, en art kveke, triticum juneeum, findes her;
den er krybende i sanden som care.r arenaria og hvidgraa som
strandrugen, men de stive straa, som ofte lægger sig nedad
mod sanden, er tyndere og kortere, og bladene er rullede sammen
efter længden. Denne art, som er en temmelig sjelden plante
paa vore strande, har sin nordgrændse i amtet, nemlig paa
Hustadviken. Strandarven, strandrug og den nævnte starart er
gode planter til at holde sanden sammen og i ro.
Strandarvens belte gaar paa Roaldsanden tildels jevnt over
i et ovenfor liggende belte, strandrugens, idet denne sidste
tiltager i mængde, samtidig som strandarven lidt efter lidt svinder.
Strandrugen vokser her paa det sterkere heldende strandparti tæt
som i en aker. Indimellem den staar der ogsaa lidt af andre
græs, som rødsvingel (festuca r ultra), kveke (triticum repens) og engelsk
raigrip.s (lolium perenne). I sin inderste del, længst borte fra havet
bliver dette belte mindre ensartet, idet der træder andre planter
til, og disse formidler overgangen til den indenfor værende eng.
De planter, som vokser sammen med strandrugen her, er væsentlig
følgende: ryllik (achillea millefolium), tre hvide skjermplanter, nemlig
gjeldkarve (pimpinella saxifraga) i en glat og en haaret form, karve
(itårum carvi) og hnndekjæks (anthriscus silvestris); i engen ovenfor
vokser ogsaa en fjerde skjermplante, den grove bjørnekjæks (hera
cleiim sibiricum) med store blomsterskjerme af gulgrønne blomster.
Foruden disse er der hvid og rød kløver, tiriltunge, den vakkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
