Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMSDAf.S AMT.
gulblomstrede gaasemure potentilla anser i na) med sine lysegrå at
silkehaarede blade liggende fladt paa sanden; endvidere den
blaa-blomstrede fuylevikke, fugleljoe (vida cracca) og den rødfiolette
gjerdevikke (vicia sepium), endvidere engsoløie, smørblomst (ranunculus
acer), en art kjæmpe med smale blade og kort blomsteraks,
plan-tago lanceolata, smaasyre (rumex acetosella) og endelig rødknap
knautia arvensis) med en eneste, rødtiolet blomsterkurv af
størrelse omtrent som en tokrone i spidsen af stængelen. Ogsaa
draba in can a, en graalodden, stiv plante med blade og øverst
smaa hvide blomster tæt opover den udelte, tynde stængel, vokser
her. En af vore sjeldnere strandplanter, den lille smaaarve-art
sagi nu mur if ima. er ogsaa iagttaget i nærheden af Koaldsanden.
Paa en sandhaug staar gjeitskyrpa eller lillekonval (convallaria
maj ali s) sammen med den lille gule, tykbladede bitter bergknap
(sedum acre) og den langs kysten temmelig sjeldne knopurt,
centaurea scabiosa, en større plante med fjærdelte blade og flere
temmelig store, fioletrode blomsterkurve.
Naar sanden er tilstrækkelig fin, føres den ofte af vinden
bort fra stranden og over paa tilgrændsende strækninger. Er
dette dyrket mark eller land, som ellers nyttiggjøres, kan
sandflugten komme til at forvolde betydelig skade. En saadan mark.
som gjentagende fyges til af flyvesand, byder imidlertid adskilligt
af interesse i botanisk henseende. Det er saaledes her god
anledning til at studere planternes kamp mod sanden og den høist
forskjellige grad af udholdenhed, som de herunder er i besiddelse
af. De fleste arter bukker før eller senere under, og
plantevæksten bliver derfor mere og mere ensformig, jo længere tiden
skrider frem. Tilsidst er der bare ganske faa, og kanske bare
en eneste, som holder ud. Paa Vigra er der ved Rognodden, en
strækning, som er udsat for flyvesand. Der er i tidernes løb
dannet en større sandflade, som tiltager i omfang paa de
tilstedende markers bekostning. Paa de ældre dele af dette sandparti
er der for tiden (1909) kun et par planter, som udgjør vegetationen,
først og fremst rødsvingelen (festuca rubra), hvis oftest golde, korte og
tynde skud stikker op ovéralt, men saa aabent, at sanden altid vises
mellem skuddene. Foruden rødsvingelen er der spredte og vel
begrændsede flekker tæt bevokset med bladrosetter af ryllik
(achillea millefotium); en saadan flek kan bestaa af en stor mængde
bladskud, indtil flere hundrede, og disse kan have sin oprindelse fra
det samme individ. Ryllik har nemlig paa de stængeldele, som
ligger i jorden eller sanden, mange knopper, og disse kan vokse
ud til saakaldte udløbere, der er tynde grene, som søger op i
lyset for der at danne nye bladskud. Disse udløbere er det, som
betinger plantens udholdenhed ligeoverfor sandflugten; bliver nemlig
de opragende skud overdækket af sanden og tilsidst ødelagt, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
