Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■566
KOMSDALS AMT.
kraakefoden anvendes sporerne til strøpulver under navn at’
hekse-mel; flesmegræs er endnu offieinelt i Danmark; bladene af
ore-træet anvendes fremdeles, da de indeholder garvesyre; bukkeblad
er officinel og bruges som appetitvækkende middel, reinfan
anvendes fremdeles, burod var officinel til 1895, mel bær er officinel
og bruges mod blærekatarrh, enebær bruges som urindrivende,
tæpperod indeholder garvesyre og bruges, kongelys er brugt til
sidste tid mod hoste, ormetelg er i senere tid anvendt som bedste
middel mod bændelorm, baldrian som beroligende middel mod
nervesygdomme, rævebjelde er officinel og er det bedste middel
mod hjertesygdomme.
Men en hel del af de i det følgende nævnte planter vides
ikke at være anvendt nu længer som lægemiddel; hvidtistel, soleie,
hvidsymre, røgsop, bergknap, soldug, smelle, søte, rosenrod,
naa-rislegræs, enghumleblomst og flere er ikke mere i brug.
Skjønt alt det, som nedenfor berettes, saaledes ikke stemmer
med nutidens visdom, hidsættes dog i uddrag oplysninger om
den brug, man omkring 1750— 1760 gjorde af planterne paa
Søndmør.
Planternes navne er de, som nu anvendes, og derhos
hidsættes det af Strøm brugte navn, naar det er forskjelligt fra det
nu brugelige.
Først hidsættes noget om de planter, som antages at have lægende
kraft:
Endel af de midler, som anvendtes i folkemedicinen, er
levninger efter det, som i svunden tid lærtes af den lærde lægekunst,
og mange kjærringraad stammer fra middelalderens lægebøger,
der atter øste af det, som i oldtiden var lægekunstens visdom.
Det var først i det 18de aarhundrede, at der kom læge til
Romsdals amt, og præster og kloge koner hjalp til med simple
og ofte gode husraad.
Hvidblad tistel (cirsium heterophyllum) kaldes ulvelin, ogsaa
hvidblad. Den bruges som det allerbedste raad for skaaret og
hugget saar, da man kun kryster saften af dens blade og
drypper den i saaret, eller og først blander den med fransk
brændevin. Samme saft smores paa aabne fodsaar, da den tager værk
og svie bort.
Perikum (hypericum quadrangulum) sættes paa fransk
brændevin og bruges til salve for skaaret eller hugget saar. Den gives
kreaturerne ind mod bugløb.
Birk (betula odorata). De fineste hinder af birkenæveren
langes som et kjølende plaster paa aabne fodsaar.
Lumbergræs (lycopodium selago) kogt i vand under laag bruges
meget til at vaske saarede hoveder med, da saarene læges og
utøi ganske fordrives. Det kaldes og vippegræs, fordi det ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
