Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET
5t>7
strandrug (elymus arenarius) bruges til vipper eller smaa kvaste,
hvormed fladbrød bestryges. Af andre igjen kaldes det rosagræs,
fordi det bruges mod den svaghed rosen, saaledes at man koger
det i sterkt øl og tager det ind at svede paa.
Soleie (ranunculvs acer). Hanefod kaldes og hvidsoleie, maaske
fordi dens blomsterblade undertiden blegner og bliver hvide. Denne
bruges af bønderne som spansk flue og lægges især i nakken for
at trække flod fra øinene. Nogle af dem trækker med denne urt
huden af fødderne for at udgive sig for surbenede og saaledes
undgaa udskrivelse til krigstjeneste; men dette har undertiden
havt den virkning, især hos flegmatiske personer, at de har
beholdt sure ben sin hele livstid.
Flesmegræs, lægeveronika (veronica officinalis) kaldes af bønderne
tlesmegræs, fordi den bruges imod flesme, et slags farlige bylder,
som sætter sig i leddene og bryder ben; man koger den i
havregrød og lægger den saaledes paa bylden. Kahn omtaler, at denne
veronika kaldes i Norge buesleik, og at den gives kreaturerne at
æde, naar de er syge, da det bliver bedre med dem.
Ask (fraxinus excelsior). Af ask tilberedes askesmult saaledes:
Først kløves asketræet i smaa stykker og tørres godt, hvis træet
ikke for er tørret; dernæst tages to gryder, den ene sættes ned
i et hul i jorden og bedækkes med et trælaag fuldt af smaa
huller (er laaget af blik, er det saa meget bedre); den anden
fyldes helt med de kløvede træstykker og hvælves over den
nedgravede gryde og laaget; derpaa klines de begge vel sammen
med ler rundt omkring, saa at intet staar op undtagen den øverste
grydes bund, paa hvilken der lægges ild. Da fedmen i træet
trækkes ud ved varmen, saa rinder den ned igjennem det hullede
laag i den underste gryde; men asken af det forbrændte træ
bliver liggende paa laaget. Denne af asketræet destillerede salve
kaldes askesmilt eller smult, og er et almindeligt husmiddel mod
udvortes skader, især benbrud.
Smilt er vel oldnorsk smi/rsl, sædvanlig kaldet smitsl, smørelse,
salve.
Bladene af oretræet lægges undertiden i skoene, naar man i
sterk gang og sved vil forebygge, at huden skal gaa af fødderne.
Hvid-symre, hvidveis, som Strøm kalder gede-simmer (anemone
nemorosa), bruger man undertiden til at vaske sig med, naar man
er veirbrændt.
Røgsop \lycoperdori), fissop, ansees her for det bedste middel
til at stille blod, da man kun lader den røg eller damp, som
gaar ud, naar den krystes itu, falde ind i saaret. Kalm omtaler
en anden kur, som skal være brugelig i Norge, idet aabne
fod-saar og bylder læges blot ved at opfylde dem med støvet af
denne urt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
