- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
573

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VEKSTLIVET.

573

Tyttebær (vaccinium vitis idæa) syltes her som andensteds og
bruges som biret tilligemed moltebær og flere.

Sølvasald (sorbus aria) kaldes seljeasald, fordi den er
selje-træet temmelig lig. Den findes hist og her i fjordene, især ved
strandbredderne i Sunnelvsfjorden, hvor den vokser i hundredetal
og ligesom i smaa skoge; Strøm har ogsaa fundet den i nogen
mængde paa gaarden Saude i Rovde sogn, som ligger temmelig
nær ved havet. Bærene spises her gjerne, og i Nordfjord siges
bønderne at plante dette træ i sine haver.

Rognasald (sorbus fennica), som til forskjel fra den förste kaldes
rognasald, er næsten lige saa almindelig, men bærene er ringere
af smag.

Skvallerkaal (ægopodium podagraria) vokser som ukrud i haverne,
men bruges dog at blandes blandt kaal.

Østersurt (stenhammaria marilima) vokser i stor mængde ved
gaarden Søholt i Ørskog sogn, i den torre sand ved strandbredden,
og er meget anselig af sine blaa blomster. Dens tykke og
saftfulde blade, der lader sig æde næsten som kaalblade. maa uden
tvivl være meget behagelige og nærsomme for kreaturerne, hvorfor
det kunde være umagen værd at besaa sandige strandbredder
dermed.

Manuagræs (glyceria ftuitans) er det i Danmark saakaldte
mannagræs, hvoraf de skjønne mannagryn faaes, og vokser her i
alle sumpe.

Syre, engsyre (rumex acetosa). Af den tillaves et slags syrlig
og velsmagende vinsuppe.

Kvanne (angelica archangelica) vokser overflødig i de fleste
sæterdale og fjelde. Stilken, som hvert andet aar skyder ud
og kaldes joll, spises gjerne af bønderne; ja det har før været
brugeligt, at de reiser i flokke tilfjelds lidt før St. Hansdag blot
for at æde joll, som til et gjæstebud. Roden tygges som tobak
eller sættes paa brændevin; af nogle gives den ogsaa kreaturerne
mod vattersott. Islænderne bruger den mod brystsyge og andre
indvortes svagheder, samler den ogsaa til vinterforraad at æde
som anden mad.

Kurve (carum carvi) vokser overalt, især i fjordene, hvorfra
den sælges og bruges overalt som krydderi paa mad.

Agersennep) (sinapis arvensis) er et almindeligt ukrud i agrene,
som dog undertiden indsamles og sælges af fjordfolket for at
blandes med den egentlig saakaldte sennep, hvilken ikke findes
paa disse steder.

Søl (rhodymenia palmata), kaldet bladtare, kaldes saa, fordi
stilken, som neppe er 1 spand lang, ender med et stort blad,
ofte en hel favn langt og en halv alen bredt. Paa Island ædes
den af mennesker og kaldes søl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free