Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">58
ROMSDALS AMT.
kastes af Linné, og er hos os ikke videre bekjendt, end at en
del anser den som aarsag til en vis svaghed hos kreaturerne,
kaldet krøkle, hvorved de bliver ligesom lamme eller magtesløse
i benene.
Bukkeblad (menyanthes trifoliata) holdt bønderne overalt for
aarsag til den saakaldte iglesott og vattersott hos faarene, og kaldte
den iglegræs, fordi de mener, at de smaa levende dyr eller igler,
som sætter sig i faarenes lever, derved skal foraarsages. Vel
er det rigtigt, at dette saavel som andet paa sumpige marker
voksende græs er for faarene skadeligt ; men om just dette skulde
være skadeligere end andre slags, vides ikke. Imidlertid er det
vist, at faarene æder det med stor begjærlighed, og Linné
omtaler, at man i Lappland og Vesterbotnen opgraver denne urts
rødder og giver kreaturerne dem at æde i fodertrang, hvilke ogsaa
opæder dem helt og holdent.
Her følger de planter, som af Strøm omtales som spiselige.
Ribs, vinbær (ribes rubrum) vokser paa adskillige steder vildt,
især i den saakaldte Ribsdal i Søvde sogn.
Solbær (ribes nigrum) siges at vokse vildt i den frugtbare dal
Sædal i Sandø sogn.
Tranebær (oxycoccus palustris) vokser vel hist og her, men
bliver sjelden ret moden, fordi sneen her ved havkanten ikke
ligger bestandig.
Vihhcble, suræble (pyrus malus) vokser overalt ved
strandbredderne i fjordene. I Nordfjord presses af disse æbler en saft,
som bruges istedenfor syre eller sur valle, der ellers er bondens
sædvanlige drik.
Af birketræets stamme kan udtappes en ikke ubehagelig saft,
naar man borer hul i træet og sætter en pind derfor, indtil vædsken
har samlet sig.
Hassel, hatl (corylus avellai/a) vokser overflødig i fjordene,
hvorfor aarlig fores en mængde nødder og baandstager til Trondhjem.
Klunger, nypetræ, paa dansk hyben (rosa canina) vokser overalt,
fornemmelig i fjordene, hvorfra aarlig sælges en hoben af dette
træs frugt, som kaldes nyper og bruges til mad, da de især skal
være tjenlige for dem, som plages af stensmerte.
Kanelrose (rosa cinnamomea) er mindre af vækst og har derhos
mindre, men rundere og sødere nyper.
Jordnød (bunium ftexuosum) er meget almindelig paa
græsrige enge og bekjendt af sin rundagtige rod, der smager som
en kastanje og lader sig meget vel spise. l)en vokser i fed jord
og tillige meget dybt, saa at roden ikke kan faaes op, uden man
skjærer en torve op rundt omkring den. Da den ikke vokser
i den søndenfjeldske del af Norge og heller ikke nogensteds i
Sverige, anser Strøm den for en af dette lands rareste urter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
