Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
583
dal, der gaar op fra Snillfjorden. Tæt udenfor Sniglfjordens
munding ved Hevnefjordens hovedlob er der dog paa gaarden
Tanviks grund et holt af grantræer. De store trondhjemske øer
udenfor kysten er endnu fattigere paa gran. Frøien er ganske
skogløs og paa Hitteren fandtes kun, da forstmester Gløersen
undersøgte granens udbredelse, 3 grantræer.
I Romsdals amt forekommer granen vildtvoksende paa
Skibnesøen eller Skarsøen nordligst paa Nordmør, fremdeles i
Hindalen herred samt endelig i egnen omkring Osmarken omkring
Fannefjordens bund og paa nordsiden af Langfjorden.
Paa Skarsøen forekom granen sterkt indsprængt i furuskogen
paa gaarden Torset over en flade paa omtrent 100 ha. Dette
sted var mærkelig derved, at granen herfra nordefter følger kysten,
dels sparsomt, dels i større mængde lige til Gildeskaal i Salten,
medens den sydefter ganske forlader den ytre kyst og ikke findes
paa nogen ø paa kysten for paa Justøen ved Lillesand, i 800 km.s
afstand.
Dette sydligste lille granfelt paa Torset er nu borthugget.
En betydeligere forekomst af gran er der i Kindalen, hvad
der ikke kan forundre, da granen her har havt en let vei over
fra Meldalen. Granen optræder her fornemmelig i
Romundstad-bygden langs Rinna, 40—50 km. i sydøst for Skarsøen; paa
intet sted, med undtagelse af Voss i Søndre Bergenhus amt, findes
granen i saa stor mængde vestenfor høideryggen paa hele
strækningen mellem Agdenes og Lindesnes.
Mærkelig er forekomsten af gran ved Romsdalsfjordens
sidefjorde Langfjorden og Fannefjorden indenfor Molde. Her er flere
spredte granbestande: Ved gaarden Stenløisen i Osmarken i Bolsø
er der et mindre felt, paa Baardal i Bolsø ved Fannefjorden er
et lidet felt, og paa Batnfjordseidet er enkelte spredte graner i
furuskogen. Den betydeligste granforekomst, i Romsdal fogderi
findes paa gaardene Hæstad og Aaram paa Langfjordens nordside.
Det meste af disse gaardes skog er gran, som oppe i lien
fortoner sig mørkt mod den lyse furuskog i omgivelserne.
Skogbunden minder om granskogene paa Østlandet, med kransmos
{,hyldcomium), grenmos (Jiypnum) og gjøkesyre.
Disse forekomster af gran ved Romsdalsfjorden ligger nær
hverandre og er sandsynligvis alle indvandrede fra samme sted.
Fjeld og fjord og en afstand af over 90 km. skiller den fra granen
i Rindalen og paa Skarsøen, mægtige fjeldmasser og endda større
afstande fra granen i det østenfjeldske Norge. Begge veie synes
lige vanskelige.
Der er opkastet det spørgsmaal, hvorledes granen er kommet
hid, da alle veie synes vanskelige. Der er imidlertid grund til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
