Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 ti
ROMSDALS AMT.
at tro, at den er indfort. Efter storthingsmand R. Aarflot er
granen kommet til Osmarken paa den maade, at en mand fra
gaarden Steinløisen for flere mandsaldre siden engang fra Byaasen
ved Trondhjem tog med sig hjem en hel del smaa graner, som
han plantede paa Steinloisens grund, fra hvilken de da senere skal
have spredt sig over hele Osmarken og en del af
Heggems-eidet.
Fra Hæstad og sydover er der et mellemrum paa lVi
breddegrad eller 150 km. i ret linje, hvor ingen vildtvoksende gran
findes. Søndmør fogderi er uden vildtvoksende gran.
Om granen paa Søndmør skriver Strøm, at han ikke har
fundet tegn til gran, uden paa et eneste sted i Søkkelven sogn
paa gaarden Klokkerhaug; dette træ er her nordenfjelds ganske
rart, indtil man kommer forbi fogderiet Nordmør, da det siden
nordover vokser i overflødighed.
Om denne gran ved Klokkerhaugen har været vildtvoksende,
oplyses ikke.
Skoggrcendsen ligger i det hele lavere ude ved kysten end
længere inde i landet. Om en sammenhængende regelmæssig
skoggrændse er her i regelen ikke tale ude ved kysten, idet
træernes vækst her er betinget for en væsentlig del af det ly,
de kan faa mod vind og veir. Men i almindelighed tør det siges,
at skoggrændsen stiger indover mod fjordene, og det ikke lidet.
Grændsen for furuens vækst kan i Tusterens herred til eksempel
sættes til 300 m., men 30—40 km. længere inde, i Rindalen
herred, vokser furuen op til 500 m. Dette bliver en stigning af
skoggrændsen paa omkring 5 m. pr. km. I Sundalen er
furu-grændsen efter Ove Dahl 400 m. 0. h.
Ligesaa stiger grændsen for birken mod ost; i Surendalen
ligger birkegrændsen i 900 ni.s høide, i Grøvudalen i 1111 m.s
høide, men paa kysten er der neppe tale om at træffe birk i
høider over 500 m. Det er med trægrændsen som med
sne-græudsen, den stiger indover mod landet i det bele og store,
men repræsenterer ingenlunde nogen regelmæssig linje.
Hassel og alm gaar op til 350 m. o. li.
Hvor birken gaar op til 800 m., er den liden og
krog-voksen. De bedste skoge forekommer under 100 m. paa jordlag
i det lavere lænde.
Alldre træer. Næst birken og furuen er vel oren det
mest udbredte træ. Baade kvitor (alnus incana) og svartor (alnus
glutinosa) forekommer, men den sidste, der vistnok endnu vokser
i Snaasen og Værdalen i Nordre Trondhjems amt, har sin
nord-grændse i Romsdals amt i Surendalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
