Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 ti
ROMSDALS AMT.
Det raa havklima og de skarpe vinde hindrede skogens gjenvækst,
hvor den engang var udhugget.
Paa landet var det ofte embeds- og bestillingsmændene
og indehaverne af det beneficerede gods, som solgte trælast.
Hollænderne, der paa sine karter afsatte indløbet til de fjorde og
havne, hvor der var let adgang til tømmerskog, opførte som
steds-benævnelser præsterne hr. Kristen op Aure (omtrent 1620) og hr.
Mikkel op Hevne (1590). Imidlertid bidrog tømmerhandelen dog
til byernes opkomst ved skibsfartens udvikling, og forordningen
af 1662, hvorved den indskrænkedes til byerne, gav stødet til et
kraftigere opsving af disse.
I 1633 fik Levin Levinssøn af Alekmaar tilladelse til i 20
aar at hugge tømmer i kronens skog i Romsdalen og sætte op
sagmoller i «Romsdals elv» ; han synes delvis at have
farbargjort elven.
Hollænderne var herved trængt op i en egn, hvor hidindtil
ingen fremmed havde handlet», og de fik lov til at udfore tømmer
og mastetræer fra Rauma. To aar efter hed det, at Levin
Levinssøn misbrugte tilladelsen og drev tømmerhugst i adelens
og odelsbøndernes skog, og hollænderne skilte sig snart ved det
hele. Levin Levinssøn kunde ikke greie rydningsarbeidet i Rauma,
da hans fæller i Holland ikke vilde anvende mere bekostning, og
han overdrog sagbruget til foged Anders Ivarssøn og præsten i
Grytten, Jørgen Marstrand.
Sandsynligvis er skogene paa Søndmør delvis forhuggede
allerede tidligere.
Peder Claussøn skriver vistnok tidlig i det 17de aarhundrede,
at man paa Søndmør bygger de skjønne søndmorsbaade, fordi der
er skjønne furuskoge og godt træ. Men dette behøver ikke at
fortolkes slig, at store dele af Søndmør var skogdækket paa
hans tid ; thi endnu den dag idag bygges skjønne baade i
Bjørkedalen paa Søndmør.
Søndmør havde i gammel tid handelsforbindelse med Skotland,
og denne handel varede i det 16de aarhundrede og maaske senere.
Som steder, der besøgtes af skotterne, nævnes Skudebakken i
Hjørundfjord, Langskibsøen med det derved liggende Skotteskjær
i Ørskog og Skottebjerget i Borgund præstegjeld. Skogenes aftagen
foraarsagede, at handelen ikke blev af den betydning eller af den
varighed som i amtets to nordligere fogderier.
Hollænderne synes at have seilet efter trælast langs hele
kysten, lige op til Tromsø amt, hvorom sagn og stedsnavne bærer
vidnesbyrd.
Ved bjerget Skothammeren i Romsdalsfjorden paavistes endnu
i den sidste halvdel af det 19de aarhundrede en tømmervælte,
ad hvilken skotterne bragte lasten fra høider, ned til fjorden, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
