Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S KO C. OG MYRER.
595
dot antages, at berghammeren har faaet sit navn fra denne handel
med skotterne, skjønt skot kan betyde fremspringende land og
tillige tømmervelte.
Søndmørs skoge var tidlig udhuggede, omkring 1660 var det
samme næsten tilfældet med skogene i Romsdalen, og ikke fuldt
100 aar efter var i Nordmor kun enkelte bygder istand til at
levere noget tømmer til udskibning, nemlig Aure, Surendalen,
Tingvold og Stangvik. De sydligste og ytre bygder var udhuggede.
Lillefosens eller Kristiansunds trælastudforsel var i 1669
steget til henimod Vä million bord og 800 tdr. tjære; senere gaar
den stadig nedad, og skogene udtommes. 1741 var udskibningen
gaaet ned til 60 000 stk. bord foruden tjære, bjælker m. in.
Tjæreudførselen var derimod i stigen; bønderne vandt den
mange steder af rødderne, saa at ikke faa gaarde i det 19de
aarhundrede solgte nogle tønder tjære aarlig til Kristiansund.
Værst medtagne var de beneficerede skoge, som bortforpagtedes
og dreves paa rov; den, der bygsiede et saadant gods og havde
sagbrug der, ansaa sig berettiget til alt tommer i de omliggende
beneficerede gaardes almenningers skoge; enkelte kjøbmænd blev
dog tiltalte for ulovlig hugst. Præsterne havde tidligere tiltaget
sig fuld raadighed over sine mensalgaarde.
I alle bygdebeskrivelser fra det 1 Hde aarhundrede gjentager sig
den samme klage over skogenes ødelæggelse, fremkaldt af ulovlig
og ufornuftig hugst, og især kastes skylden paa forpagterne af
det beneficerede gods. Saaledes fortæller, for at tage et eksempel
blandt mange, præsten From i Aure (1757—1774): «1 Auredalen
var fordum god skog; nu er den udhugget, da sagen ved
præste-gaarden blev forpagtet. Forpagterne kunde hugge 60 ä 70 tylvter
sagtømmer alene i præstegaardens skog, foruden hvad der huggedes
i de beneficerede skoge, som alle er ruinerede; præstegaardens er
saa ødelagt, at præsten maa hente ved langveis fra. Saaledes
er det overalt. En mensalgaard forpagtedes paa 15 aar, paa den
maade, at hvert aar maatte hugges 15 ä 16 tylvter sagtømmer
(hvilket i 15 aar vil udgjøre 1 440 træer), og det paa en liden
strækning. Furuen vokser langsomt og behøver 30 aar eller
længere for at give en skikkelig sagstok. Stangvik præstegaards
skog blev forpagtet for 3 eller 5 aar; men den blev saa ilde
medtaget, at ingen vilde have den, endog den udbødes for saa
godt som intet.»
H. G. Bull omtaler i «Samlinger til en Beskrivelse om
Nordmøre» Nordmørs skoge i 1817. Aure, Surendalen,
Stangvik og Tingvold var de præstegjeld, som havde furuskog, især
de to sidste; ubetydelig furuskog laa til nogle faa gaarde i
Sundalen og paa øen Tusteren. Kvernes præstegjeld havde saa godt
som intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
