Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 ti
ROMSDALS AMT.
Skogene paa Nordmør var i 1817 langt tyndere og ringere end
et snes aar tidligere, derom kan ikke være mindste tvil; i de
fleste skoge var der hugget meget, og furuen vokser sent. I
begyndelsen af krigen i 1807—1814 var der stor mangel paa bord
i Storbritannien og Irland, og de faa ladninger, som da kom over,
blev solgt til høie priser ligesom i de følgende aar under den
engelske licensefart. Skogene havde og lidt meget ved hugst af
spirer til udførsel, hvilken var skadelig, fordi unge træer blev
fældte.
Foruden spirer var ogsaa en del mastetræer udførte. Til
mindre skogrige eller næsten skogløse egne, som Søndmør, gik
aarligen nogle ladninger træmaterialer til huse, noget forbrugtes i
bygderne selv og i de nærliggende bygder samt i Kristiansund
til nye huse og vedligehold; under krigen lod saa de handlende
bygge skibe og andre fartøier, hvortil ligeledes medgik tømmer
og bord. De bedste beneficerede skoge i Aure og Stangvik blev
haardt medtagne i de første aar af krigen, di tommeret brugtes
til at bygge krigsfartøier, saasom kanonbaade, samt land- og
flaadebatterier o. s. v.
Heller ikke lovskogeu sparedes; torv brændtes aldrig paa de
steder, hvor der voksede løvtræer. Priserne paa træer,
bygningsmaterialier, næver eller brændefang steg, eftersom skogene
formindskedes.
Ligesaa meget som udførselen har vel hugst til forbrug i
selve landet bidraget til skogens tilbagegang.
Pram beretter omkring 1802 fra Romsdalen, at mange
familier brugte der aarlig et til to hundrede favne brænde.
Husene byggedes af runde stokke, og utallige træer afhuggedes
til beite.
Skogens bestand, ræksterlighed og drift. 1 Søndmør
fogderi er det for skog skikkede areal i og for sig indskrænket
og udsat for havveiret, for sne- og fjeldskred, for vandsiget fra
de hoie fjelde ovenover lierne. Der beiter ogsaa meget sultent
havnefæ, især faar. Om hosten lader man dyrene gaa ude i det
allerlængste, og paa slutningen af vinteren slippes de ud igjen,
saasnart der viser sig enkelte bare flekker.
Der var en talrig befolkning som trængte skogprodukter, og
alt dette har bevirket, at skogen og især furuen allerede i ældre
tider forsvandt især fra den ytre del af dette veirhaarde land.
Fællesskabet, der er farlig for al skogvækst, var almindeligt
næsten overalt.
Den gjængse tro, at skogene skulde være afbrændte af
fiende-haand, er vistnok mindre begrundet. Kul og brændte stubber kan
være levninger efter skogbrand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>