Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 ti
ROMSDALS AMT.
østsiden af Lepsø, villig til at vokse. Paa Ældresir anden er
derimod fjeldsiden et godt stykke opover dækket af forholdsvis
frodigt birkekrat. Vigra og Giskoen er saagodtsom træløse; der
er faa plantede træer (asp, ask og ek) ved kapellet paa
sydvestsiden. Ligedan er det med øerne i Hero og Sandø præstegjeld.
Kun hist og her findes en og anden af de nævnte træsorter,
sjeldnere er smaa klynger af træer eller liden skog, særlig af
hassel. En vakker løvskog er der ved Bøiren paa sydsiden af
Boland, mindre træklynger ved Espeset og Leine paa Boland, ved
Hero kirke, paa Sandø og Kuamsø, temmelig frodigt krat er der under
fjeldsiden ved .1 lyren paa sydsiden af Kvamsø. Hasselen er i
det hele det almindeligste lovtræ, der vistnok fiere steder vilde
danne mindre krat paa øernes sydside, hvis ikke de unge skud
fortæredes af gjet og sau. Hatløerne udenfor Ulsteinvik paa
Hareidlands vestside har sit navn af hasselen. Nu findes dette
træ kun paa Store Hatlo og her kun enkelte låve buske og skud.
Her har tidligere været mere hassel, hvad der kan sluttes af, at
den plantevækst, som sædvanlig ledsager hasselen, er forholdsvis
frodig, hvortil vistnok ogsaa det kalkholdige underlag bidrager.
Heller ikke paa de indre store øer Hareidland og Gurskø er
der synderlig skogvækst. Der er træplantninger ved Hareid, i
Hareiddalen, men især ved Ulsteinvik. Saa er der birkeskog
blandet med svartor, graaor, rogn, hæg, hassel, asp i
Snipsør-dalen, især paa vandets vestside, ved Engeskar paa Almestranden,
i Liabygden, spredte løvtræer i Ringstaddalen og paa øens
øst-kant, enkelte birketræer ved Brødrevatn henimod øens nordkant
etc. Den bedste løvskog i hele Ulstein sogn er paa Dimmøeus
indre side ved Dimmesund præstegaard, men her har den i fiere
generationer været fredet, og flere træsorter er indplantede.
Gurskøen er i det store og hele taget fattig paa skog, men
her findes dog flere, forholdsvis vakre træklynger og smaaskoge.
Paa nordsiden er der vistnok paa Moldtustrandeu kun
spredt-voksende træer, navnlig rogn og asp, men henimod nordøstspidsen
ved Sandvik og Raftenes vokser endel hassel, og især bor
nævnes den for disse egne vakre løvskog ved Stoksund i Hero
herred. Den mellem Stoksund og Sandviken liggende holme
Busk-holmen eller Troldholmen er neppe- 50 skridt lang og omtrent
rund, men den er ganske træbevokset, især med rogn og asp og
ialfald tidligere kristtorn, hvorved den stikker kjendelig af mod de
omliggende golde holmer. Ogsaa Strøm omtaler denne lille holme
og anfører, at skogen her har været fredet, fordi holmen ansaaes
for et helligt sted, beboet af de underjordiske. Ogsaa inde i
vikerne paa østsiden er der fleresteds smukke lovskoge, saaledes
ved Aspevik og Aurvaagli, men især ved Leikanger, fremdeles i
Kleppebygden og ved Josaak samt ved Voldnes en vakker samling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
