Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
599
af svartor. Ogsaa paa sydsiden paa Skredestranden er der nogle
løvskogpartier, saaledes ved Oksevik og Aarvik og særlig paa
kalken ved Indre Saude samt paa vestsiden inde i vikerne,
særlig paa nordsiden af Gursken. I det indre af øen er der
birkelier i Sædalen. Endelig forekommer furu paa et par steder paa
øens vestkant, nemlig mellem Myrvaag og Djupvik og i de
nærliggende smaadale Hogsetdalen og Stemmedalen, samt i
Kleppe-bygden, hvor den danner smaaskoge, de eneste levende rester af
furu paa hele ytre Søndmør. I torvmyrerne er derimod paa alle
øer fururødder afvekslende med rester af løvtræer, især hassel, et
vidnesbyrd om, at øerne under andre klimatiske forhold har været
skogbevoksede.
I Nordre Søndmors indre distrikter er lidt mere skog i Skodje
og Ørskog, Stranden, Norddalen og Sunnelven. Men heller ikke her
er skogen betydelig, især naar man erindrer, at den udgjør næsten
al den skog, som findes i fogderiet.
Løvtræerne er ogsaa her herskende; furuen er meget sjeldnere
og er oftest glissen og udtyndet, dels er den indsprængt i
løvskogen, og der er ikke saa meget, at hele dette fjordstrøg kan
forsynes deraf til eget forbrug. Stranden og Norddalen herreder
skal kunne saa nogenlunde hjælpe sig selv.
I Skodje herred er furuskogen udbredt over den østre del af
Oksenøen og en liden del af fastlandet østenfor kirken.
Veksterlig-heden er her i almindelighed ikke stor, der er adskilligt myrlænde
og magre knauser, enkelte steder er væksterligheden bedre paa
jordbund bestaaende af aur eller sand med fjeld under. De
fleste gaarde sælger aarlig noget tømmer til bygderne, og priserne
er høie. Solnørs skog er den betydeligste, og har været sterkt
fredet, hvorfor den er kommen sig.
Den her omtalte furuskog aftager vestover langs østre del
af Brusdalsvatn, idet den her tildels forhugges ; derpaa afløses den
først af lidt løvskog, og saa af nøgne, afskogede store lyngmarker
og aasdrag, hvor der hist og her sees en og anden elendig liden
kragfuru, der minder om, at skogene engang ogsaa har dækket
disse lavt liggende strækninger ud mod Borgund.
I Ørskog herred er der lidt furu under 5 ä 7 gaarde, dels
oppe i Solnørdalen og dels under gaarden Tysse paa odden ved
fjorden dels østenfor Søholtbugten og elven; her er der noget
glissen løvskog med indblandet furu indtil Aamdaam omtrent,
hvorefter der følger tildels god løvskog øst- og sydover til ind i
Stranden. Betingelserne synes her at være gunstige for furuens
vækst.
1 Søkkelven og i det hele paa den søndre side af fjorden er
kun løvtræer.
I Stranden og Norddalen herreder (Dale thinglag) er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
