Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG or. MYRER.
steder paa Fannestranden, Herje og Holm i Langfjorden, Nedre
Vaage og Gjermundnes samt Hjelstein ytterst i Vestnes.
Befolkningen er ikke odsel i sit forbrug af trævarer. Skigarer
findes egentlig ikke, og man bruger almindelig sten eller torv i
forening med kvist og pinder.
Klimaet synes noget mildere ialfald i fjorddistrikterne og
mere beskyttet mod nordenveiret end i Nord mor, enkelte kjælnere
sorter løvtræer f. eks. ask er i Romsdalen temmelig udbredt i
vild tilstand.
Høifjeldet med tinder er i dette fogderi vildere og større og
omfatter mere end 2/s af det hele fogderi.
Egnene langs kysten er at regne for skogløse og træbare
navnlig Bud og Akerø samt Frænen; i Frænen er dog lidt birk
og or samt hist og her i fjeldkløfterne lidt furukrat, videre noget
bedre furu ved Ødegaard i fjordbunden; enkelte steder
sonden-for fjorden, ved Jendem og tildels ved Julsundet optræder den
flekvis, men dog aldeles ubetydelig. Paa sondre side af Otterøen
er noget bedre løv- og furuskog under Søndre og Nordre Hegdal,
Reiten m. fl.; dog er dette kun levninger.
Indenfor Otterø er Romsdalsfjorden lukket og beskyttet mod
det barske havklima, og her ligger fogderiets meste furuskog i
dele af Vestnes, Veø og Bolsø omkring hovedfjorden, og videre
söndenfor Fannef jorden indover til Osen og Osmarken i Kleive sogn.
Bolsø er bedst forsynet. Furuen her er blandet med løvskog;
den optræder i lierne fra Julnes til lidt forbi Molde og i
Aarø-dalen paa Hjertø og Sæterø og over største del af Bolsøen,
strækker sig over paa fastlandet gjennem den myrlændta Solemsdal,
hvor Hovdenak og især Tollaas har ganske betydelige skoge, og
over til Osen og Osmarken under Skaala fjeld ; lierne langs
sydsiden af Fannefjorden har mest ubetydelig løvskog og krat.
Omkring Osenfjord og det indenfor liggende vand er den
frodigste, tildels yppig skogvækst; men arealet er lidet; paa den
anden side af de låve aasrygger paa Osens nordre side mellem
denne og Kleivegrænden er det forbi med skogvæksten.
Osen er dog fogderiets betydeligste skogbygd, og gjennem
tiderne har strøget ydet meget til salg, især til søndmøringerne.
Osbygdens skoge er derfor nu meget udtyndede. Flere af de
inderste gaarde, Gusjaas, Tjelle m. fl., hører til Nesset.
Vestenfor og omkring Molde er veksterligheden meget god,
men hugsten har været haardere. Langs hele Fannestranden paa
Fannefjordens nordside er strækningen langs hovedveien indover
Heggemseidet næsten skogbar med undtagelse af lidt løvskog
især indengjærdes og nogle rester af glissen furu i aaserne især
i Kleive anneks.
I Veø har barskogen mindre udbredelse; den forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
