- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
600

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59 ti

ROMSDALS AMT.

for største delen løvskog. Vækstforholdene er ogsaa her gunstige,
adskillig furu findes her paa Uksagodden mellein Strande- og
Sunnelvsfjorden, dels paa det modsatte hjørne mellem Strande- og
Norddalsfjordene og derfra stykkevis østefter fjorden; endvidere
er der lidt spredt furu i Eidsdalen og i de bratte lier ved Smoge
og Skrednakken, samt endelig hist og lier enkelte spredte
furu-træer.

I Stranden herred kan Uksag, Ansok, Ringset, Li og Ovraa
sælge en del tømmer til bygdens folk, i Norddalen Sglte, Myren
(Alstad) og især Tafjord.

I Sunnelven præstegjeld er der næsten blot løvskog, som er
for-huggen. Kun i Langedalen er der en del vidt spredte furuer af
smaa dimensioner og i selve Sunnelvdalen paa et par steder lidt
væksterlig furu samt ved Ljøens sæter (500 m. hoit) paa fjordens
vestside; i Geiranger er ganske enkelte furuer.

Sunnelven kan afsætte birkeved til Aalesund og desuden
en del ved til andre distrikter samt tøndebaand, bark og næver,
men det mangler bygningsvirke.

Paa Søndmør er altfor lidet furuskog i forhold til behovet.
Dette viser sig i den overordentlige sparsomhed, som udvises i
alle retninger, hvor træværk skal anvendes. Man bygger enten
af kløvede stokker eller alene af bord og 2—3 toms planker.

Det hele træbehov maa hentes enten fra de kostbare
markeder i Nordfjord og Romsdal eller fra Nordmør eller fra det
trondhjemske og Namsos, og tømmeret fordyres ved den lange
transport. Priserne paa tømmer er derfor høie paa Søndmør.

Det er almindeligst, at tommeret sælges «paa roden».
Sælgeren udviser og mærker træerne til kjøberen, som da selv fælder
og tilvirker samt kjører tømmeret.

1 1871 kostede en tylvt furutømmer 10 alen titoms i Dale
thinglag (Norddalen og Stranden) paa roden 72 kr., medens 1 tylvt
furutømmer 10 alen titoms hugget og fremkjørt til Glommens
vas-drag kostede kr. 26.HO.

Romsdal fogderi har havt mindre furuskog end Nordmør.
Allerede i det 17de og 18de aarhundrede har fogderiet som nævnt
udskibet tømmer til England, Skotland og Irland og til det skogfattige
Søndmør. Priserne paa trælast har været høiere end paa
Nordmør, og der er solgt mere trævirke, end skogene kunde taale.

Furuen, heder det, «ligesom svinder væk», «tørker hen» og
«vil ikke gro op igjen». Dette kommer af den sterke hugst og
skogens udtyndning og deraf, at den unge eftervækst ikke fredes.
Følgen er, at skogvæksten i Romsdalen nu især er løvskog. Men paa
de steder, hvor furuen findes og fredes nogenlunde, viser den
fremdeles god vækst. Som bevis herfor anførte forstmester J. Schiøtz
en liden ublandet, vakker furuteig ved skiftet Lønset med flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free