Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Oli
ROMSDALS AMT.
I Sundalen hor næsten hele befolkningen i den del af Drivas
dalføre, som ligger nedenfor bielven Grøvuas munding.
Dalbunden her er dybtliggende og tildels fuld af urer efter gamle
skred, og siderne hæver sig steilt lige til 1000 m s høide.
Paa hele denne strækning er der næsten ikke anden skog end
daarlig løvskog, og dalens nederste del er at regne for træbar.
Furuen optræder först ved Løken, Hoaas og Grødal 5—7 km.
fra bunden af Sundalsfjorden; senere er der ved Musgjerd nogle
smaaholt til gaardenes egne fornødenheder; de er udtyndede.
Først øverst i dalføret ved Drivas og Grøvuas aamot og i
de bratte lier langs denne elvs øvre løb er nogen skogvækst under
6 å 8 gaarde: Nesja, Gjøra, Jenstad m. fl. Furuen er sterkt
blandet med løvtræer, og nærmest ved Opdal bliver det
udelukkende løvskog.
Endelig har gaardene Vik paa det saakaldte «Hvidlandet»
paa nordvestre side af fjorden lidt furuskog.
Skogene er ikke paa langt nær tilstrækkelige for dalen.
Den nederste, træløse del af dalen har faaet tømmer og
brænde fornemmelig fra gaarden Flaas skog, 1 mil udenfor i
fjeldsiderne langs Tingvoldfjorden.
Tidligere fandtes der noget furuskog i den side- og sæterdal,
der fra Grødal strækker sig i sydlig retning henimod Svisdal.
Paa gaarden Svisdal, der for over 100 aar siden solgtes som
rydningsplads og næsten er øverste gaard høit paa nordre side af
Grøvua, var der i det 17de aarhundrede adskillig furu; uhyre,
svære stokke i de gamle huse paa gaarden vidner om stor skog.
Løvtræerne er birk, asp, or, hassel, alm o. fl., som alle har
en temmelig rask og kraftig vækst i Sundalen. Grene og blade
bruges til vinterføde for kreaturerne. Der løves og kvistes
overalt, selv midt i fonnleierne og fonnløbene. Løvskogen bliver da
kun tvndt krat.
Ved matrikulrevisionen blev flere gaarde ansatte til hele
10 000 kjerv (d. e. løvbundter) aarlig, og 3—5 000 kjerv var det
almindelige.
Løvhugsten har vistnok gjennem tidernes løb givet sneskred
større udbredelse og mægtighed ; hvis skogen var blevet skaanet
paa truede steder, vilde den maaske delvis have hindret skredene.
I Øksendalens dalforer, Øksendalen, Jordølsgrænden og
Virum-dalen eller Ulvundeidet, er i almindelighed kun smaat krat
eller birkeris. Gaardene langs fjorden har noget furuskog, saa
at præstegjeldet kan hjælpe sig selv og endog har afseet noget
til forsyning af Sundalen, især fra gaarden Flaa paa ostre side
af fjorden.
De fleste steder her drives fabrikation af tøndebaand af
hassel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
