Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG or, MYRE«.
607
Surendalen har vistnok lidet skog tilbage, men den er i det
hele gunstigere stillet end Sundalen. Den nedre, skogfattigste
del i Surendalen har noget løvskog og kan forsynes fra Rindalen,
der er den øverste del af samme dalføre. Dalen er temmelig
aaben og fjeldene ikke saa høie og steile som i Sundalen. 1
Surendalen optages dalbunden af mange gaarde, og skogarealet er ikke
stort for den talrige befolkning.
Løvskogen er i almindelighed tynd, og mange strækninger
er nøgne. Furuskogen er liden og mest tynd, med megen
løvskog blandet ungskog. Væksterligheden er meget god. De
betydeligste skoge ligger i den nederste del omkring fjordens bund,
især under Glærem og Bøvra paa nordre side samt Sæter,
Vassenden, Skei og Aasen m. fl. paa søndre side.
Længer op er noget løvskog, mest orekrat paa søndre side
af dalen, men flere gaarde maa kjøbe brænde.
Ved mundingen af Vindøla og ved Folla er der paa
Suren-dalens søndre side atter lidt furuskog. Paa dalens modsatte,
nordre side er der neppe egentlig furuskog, . men smaa rester
enkelte steder i lierne; derimod er der især under de øverste
gaarde mere løvskog. I det hele skal denne birkeskog.i tidligere
tider have været foretrukket for furuen, fordi næver og bark stod
hoit i pris, men tømmeret lavt.
Der er mangel paa husvirke og brænde; torvmyr er der ikke
i det sandige, tørlændte dalføre.
Inden Surendalens grændser er endnu nogen furuskog i de
to sæterdale langs Vindøla og Folla, men den er vanskelig at
drive frem til bygden i de til hustømmer brugelige længder.
I Bøverdalen, nordenfor Surendalen, er kun ubetydelig
løvskog og lidt glissen ungfuru.
Rindalen er temmelig vel forsynet med skog; Surnas dalføre
udvider sig her, og siderne bliver mindre bratte. Paa nordre side
af Surna er der indtil Lomunda og til Garberg udelukkende
løvskog, tildels af god beskaffenhed, men i hele strøget søndenfor
Surna og langs Rinna saavelsom langs den østre side af Lomunda
er der barskog, blandet med isprængt løvskog. Væksten er for
det meste god, men landet ligger for en del temmelig høit, og
en del skog er forhuggen. Skogbestanden er dog langt bedre
end i Surendalen. Betydelige skoge er Langliens og Løsets.
Langs Rinnas øvre del findes en hel del gran, som
vistnok over fjeldene er kommet fra det trondhjemske og
har udbredt sig vestover, tildels fortrængende furuen. Granen
kan trives under eller i skyggen af furuen, ikke omvendt. I de
sidste menneskealdre er den i Romundstadgrænden bleven den
herskende træart, medens den i Røds og Løsets skoge nu er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
