- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
610

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fiio

ROMSDAI.S AMT

Vesteno:n Aursundet findes lidt skog, og i det hele er
Ertvaagøev bedst forsynet. Selv Aanes. Husfest, Koksvaag m. fl.,
alle paa øens nordside, har saameget, at de kan hjælpe sig selv,
naar de tillige benytter torv som brændsel; ved Foldfjorden er
furuskog, og vestlig paa øen har gaardene Vinsternes, Husby,
Lia o. fl. nogle ikke ubetydelige strækninger af furu langs
Vinster-nesvatn; i syd har Vaagos en furuskog, som nu skal være den
betydeligste i Aure.

Udenfor Aursundet og Ertvaagøen er det næsten forhi med
den egentlige skog. Indover Aarvaagfjorden er især paa
sydsiden daarlige og høist ubetydelige rester af lidt furu og birk.
Paa fjordens nordre side er færre gaarde, men mere og bedre
skog, væsentlig under gaarden Torset. Ved fjordens indre del er
løvskog.

Paa Skarsøen, som i det hele er meget nøgen, er der ligesom
ogsaa paa de fleste andre steder langs Hitterfjorden enkelte
furu-partier af ikke saa ganske ubetydelig udstrækning, men som oftest
daarlige; den nøisotnme befolkning hjælper sig dog nogenlunde
med dem til gaardsbrug og endog til lidt baadbyggeri, f. eks. paa
gaardene Skar, Finset og Melland paa nordsiden af øen.

Især paa østre side af Kalvelands- og Mellandsvaagen
ligesom paa nordsiden af Ertvaagøen findes lidt større, maaske
nytbare træer.

Østenfor Dromnessundet er der furu under vestre side af
Fonnafjeld, og tillige udover Dromneshaugene og indenfor
Kjøsvik-bugten.

Selv paa Grisvaagøens søndre side er noget brugbar smaafuru,
og endog paa Solskjel samt paa østsiden af Høvikfjeldet, den
nordvestligste spids af Krtvaagen, er nogle rester, hvilket viser,
hvorlangt furuen gaar ud mod havet.

Med Edø herred begynder rækken af skogbare herreder i
fogderiets vestre del.

Øen Smølen har ikke skog- eller trævækst, og torv er eneste
brændsel. Alt tommer og træ kjøbes fra Namdalen, Aafjord,
Hevne eller Nordmør. Indenfra fjordene kjøbes gamle huse,
som ombyggede og flyttede ud i sjøluften skal kunne vare i
mange aar.

Paa Stablandet eller Stabben er høist ubetydelig furu og lidt
løvskog.

Paa Tuster en derimod er mere og bedre skog paa øens
sydvestre del. Gaarden Linvaagen har en ganske betydelig skog,
næsten udelukkende furu, der lidt bort fra stranden viser god
vækst i forhold til beliggenheden ude paa kysten. Videre har
Tommervaag, Jørenvaag, Lei r v aag m. fl. noget skog, tildels med
god vækst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free